Fokus på unges bibellæsning med udenlandsk lærer
Perspektiv Bibelskole inviterer til seminar under overskriften Slip Bibelen løs den 28. – 29. april i Højnæskirken i Rødovre.
Dr. Paul Blackham og studentermedarbejder Tom Rout fra All Souls Church i London underviser på seminaret.
Temaet er Kirken, der læser, lærer og lever Ordet.
Seminaret starter fredag aften kl. 19.30 med at sætte fokus på, hvordan deltagerne kan inspirere unge til at læse og studere Bibelen. Det er især forkyndere og folk med ansvar for bibelundervisning, der kan forvente at få et godt udbytte af dagene.
Det er Kristent Fællesskab sammen med Brødreforsamlingerne, der står bag Perspektiv Bibelskole, som er en bånd- og brevbibelskole.
Arbejdet startede for 12 år siden, og der er nu udgivet 167 bibellektioner, som dækker ca. to tredjedele af Bibelen.
– helle