’Vis hensyn – men gå ikke i panik over krisen!’

C.S. Lewis ord om atomfrygt og Martin Luthers ord om byldepest er forbløffende aktuelle for os under corona-krisen, mener redaktøren af CBNs Faithwire.com.

Både C.S. Lewis og Martin Luther kan lære os noget om det at leve i en krisetid, skriver Tré Goins-Phillips på Twitter.

COVID-19 er en ny virus. Men i tidens løb har der været mange andre kriser, som kristne skulle forholde sig til. Her kan vi lære af både C.S. Lewis og Martin Luther, skriver redaktør af Faithwire Tré Goins-Phillips.

– Vi skal alle tage de fornødne forholdsregler og følge rådene fra sundhedseksperterne. Men vi skal også huske, at intet er uden for Guds kontrol og omsorg.Bibelen kalder ham vor “klippe” og vor “befrier”, understreger redaktøren.

Atomfrygtens tid

For omkring 72 år siden skrev den britiske forfatter C. S. Lewis artiklen ”Present Concerns” til sine læsere i lyset af datidens frygt for atombomben. Men Lewis’ ord er også aktuelle netop nu under corona-krisen, understreger Tré Goins-Phillips.

– Hvis bomben kommer, lad den så finde os i færd med at gøre fornuftige ting som at bede, arbejde, undervise, læse, lytte til musik, bade børn, spille tennis og drikke et glas sammen med vennerne, skrev C. S. Lewis for 72 år siden.

C.S. Lewis skriver:

”På den ene side tænker vi for meget på atombomben. “Hvordan skal vi kunne leve i atomalderen?”

Jeg fristes til at sige: ”Ærlig talt: Ligesom man har levet i det 16. århundrede, da pesten besøgte London næsten årligt, eller som man levede i vikingetiden, da voldsmænd fra Skandinavien kunne gå i land og skære halsen over på én om natten. I virkeligheden lever du allerede i en tid med kræft, syfilis, lammelser, luftangreb, togulykker og bilulykker….

De kan ødelægge vore kroppe (det kan en mikrobe også),
men de behøver ikke at kontrollere vore sind.

Den kristne forfatter og filosof C.S. Lewis skrev Narnia-bøgerne, blandt andet ”Løven, heksen og garderobeskabet”, som er blevet filmatiseret af Walt Disnesy.

For det første: hvis vi alle skal gå til grunde ved hjælp af en atombombe, lad så denne bombe, når den kommer, finde os i færd med at gøre fornuftige og menneskelige ting som at bede, arbejde, undervise, læse, lytte til musik, bade børn, spille tennis, snakke med vennerne over et glas øl og et spil dart – ikke klumpet sammen som frygtsomme får med tanke på bomber.

De kan ødelægge vore kroppe (det kan en mikrobe også), men de behøver ikke at kontrollere vore sind,” skrev den store engelske forfatter.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Fra pestens tid

Også den tyske reformator Martin Luther skrev i sin tid nogle vise ord midt i en tid med panik. I det 16. århundrede levede Luther ligesom sine samtidige midt i byldepestens tid. I et brev om, hvordan man undgår den dødelige plage, skriver han:

Byldepesten ramte Wittenberg i august 1527. På kort tid kunne den syge få feber, taleforstyrrelser, miste bevidstheden, få store bylder, blodforgiftning og afgå ved døden. Martin Luther (billedet) og hustruen Katarina valgte at blive i byen trods pesten.

”Man må tænke på denne måde: “Nuvel, med Guds tilladelse har fjenden sendt os gift og dødsensfarligt affald. Derfor vil jeg bede Gud om hans nådige beskærmelse.

Så vil jeg desinficere, rense luften, uddele medicin og tage den.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Jeg vil undgå steder og personer, hvor min tilstedeværelse ikke er nødvendig, for ikke at blive smittet og dermed komme til at smitte andre og koste dem livet som resultat af min skødesløshed.

Hvis Gud skulle ønske at hente mig, vil han afgjort kunne finde mig, og jeg vil have gjort det, han forventede af mig. På den måde vil jeg ikke være ansvarlig hverken for min egen eller andres død.

Men hvis mine naboer har brug for mig, vil jeg hverken undgå steder eller personer, men derimod gå frit til dem.”

I coronaens tid

Tré Goins-Phillips slutter:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Vi behøver ikke at blive grebet af frygt, for Herren har givet os en ånd, som giver os kraft, kærlighed og sund fornuft, og han har opmuntret os til at bede om hvad som helst og fortælle ham alt, hvad vi er bekymrede og bange for.

Her henviser Tré Goins-Phillips til 2 Timoteusbrev 1,7 og Filipperbrevet 4,6.