Ung missionær myrdet af maoister i Indien

En maoistgruppe pågreb den 10. juli Munshi Dec Tado under en gudstjeneste, han holdt i sit eget hjem i landsbyen Bhatpar i Gadchiroli District. Familien hørte kort efter et skud og fandt ham død.

Kilder har fortalt Morning Star News, at landsbyboerne var vrede, fordi 18 familier var konverteret og blevet medlemmer af Munshi Tados kirke.

Angriberne havde efterladt en seddel i præstens lomme med det budskab, at han havde tjent penge som informant for politiet. Men politiet afviser at kende til den påståede informant.

Derimod har både pastoren og hans hustru tidligere været maoister. De blev arresteret af politiet i 2007 i forbindelse med et kommunistisk oprør og havde tilbragt 18 måneder i fængslet. Senere var Munshi blevet præst. Familien levede af landbrug og havde ikke haft problemer med maoisterne, før disse pludselig dukkede op og skød Munshi, fortalte Jaini Munshi til Morning Star News.