Mor møder aborteret datter: Jeg skulle have stået fast overfor mine forældre

– Jeg er så glad for, at du ikke skulle gennemleve det samme som mig, og for at dine adoptivforældre elskede dig.

Det siger Ruth Lindahl til sin datter Melissa, som hun først hørte om 30 år efter en ”mislykket” senabort, hvor barnet overlevede.

Melissa voksede op hos en kærlig familie i den tro, at hun bare var blevet født for tidligt. Først som 14-årig blev hun klar over, at hun var blevet født levende – efter at lægerne gennem fire dage havde behandlet hendes mor med en giftig saltvandindsprøjtning for at fremkalde en abort.

Reddet af sygeplejerske

Melissa blev for så vidt ”født” en måned for tidligt. Hun vejede knap 1,3 kg og blev placeret i et skyllerum som ”medicinsk affald”.Her kunne hendes historie være endt, hvis ikke en sygeplejerske havde hørt hende græde og set hende bevæge sig.

Nu blev Melissa i al hast bragt til intensivafdelingen, hvor hun overlevede mod alle oddds.

Lægerne troede en overgang, at hun ville blive blind. Senere mente de, at hun havde en livsfarlig hjertefejl. Men de tog fejl, og Melissa blev adopteret af en kærlig familie.

Afsløring gav problemer

Midt i et skænderi kom adoptivsøsteren til at afsløre sandheden. Og 14-årige Melissa fik et chok.

Nu startede en mental nedtur med spisevægring og alkoholmisbrug. Men som 19-årig valgte Melissa at opsøge sin biologiske mor for at finde svar. Det blev en lang proces. Først efter 10 år fandt hun sin mor, som i 30 år havde troet, at hendes baby var død på hospitalet under aborten.

– Hun fik ikke at vide, at jeg havde overlevet. Det blev holdt hemmeligt for hende, fortæller Melissa. Hendes mor vidste heller ikke, om hendes barn havde været en pige eller en dreng.

Øjnene viste anger

Det første møde mellem Melissa og hendes mor var totalt surrealistisk. Men der var ingen tvivl om, at Ruth Lindahl angrede. Det kunne Melissa se i hendes øjne. Men hvad var der sket dengang, 30 år før deres første møde?

Skulle dø i skyllerummet

Melissa blev klar over, at hendes mor aldrig havde ønsket at få en abort. Det var derimod Melissas mormor, der havde presset på og tvunget Ruth til at afslutte graviditeten, da hun var 19 år.

– Jeg fandt ud af, at min bedstemor var en prominent sygeplejerske i området, og at hun var gode venner med den lokale abortlæge. Sammen havde de to bogstaveligt talt tvunget min mor til at gennemføre aborten.

De var i stand til at omgå hospitalets regulativer og procedurer, så alle troede, det var min mors eget valg, fortæller Melissa.

Hun havde overlevet aborten, selv om hendes mormor havde beordret sine kolleger til at ”efterlade babyen, så den kunne dø i skyllerummet”.

Æren var det vigtigste

– Vi måtte ikke bringe skam over familien, forklarede Ruth Lindahl om sin situation i barndomshjemmet. Hun fortæller nu, at hun skammer sig meget over det, hun ikke gjorde. Hun skulle nemlig i sin tid have sagt fra over for forældrene, så de ikke kunne gennemtvinge aborten.
Samtidig glæder hun sig over det liv, som hendes datter fik.

“Jeg tror virkelig, Melissa, at der er en grund til alt det, der sker i livet. Vi vil aldrig vide præcis, hvorfor det ene eller det andet sker. Men hvis grunden var, at du ikke skulle leve…sammen med mine forældre som dine bedsteforældre og opleve den samme undertrykkelse, som jeg oplevede, så er jeg glad for, at du kom til dine adoptivforældre, og at de elskede dig og tog dig med hjem,” siger Ruth Lindahl i interviewet.

Melissa er kristen og har for længst tilgivet sin biologiske familie. Faktisk ser hun ofte både sin mor og en af sine halvsøstre, der ligesom hun selv bor i Kansas City.

Talte for Kongressen

Som voksen er Melissa Ohden blevet en af frontkæmperne mod abort. Hun har det selv sort på hvidt, at hun er født i 1977 efter en ’mislykket’ saltvandsabort. Den 9. september 2015 fortalte hun i USAs Kongres om aborten:

”En saltvandsopløsning forventes at ’skolde’ det ufødte barn til døde – udefra. Jeg lå i den giftige saltopløsning i flere dage. På femtedagen satte de fødslen i gang, så min dengang 19-årige mor fødte mig. Men jeg var ikke død, som jeg burde have været”.

”Ved Guds nåde er jeg mere end en statistik. Jeg er her i dag som hustru, mor, datter og søster. Jeg har en mastergrad som socialpædagog – og så er jeg abortoverlever, sagde Melissa Ohden under høringen i Kongressen.