Tildligere folketingsmedlem Henning Lysholm 80 år
Tidligere folketingsmedlem for Kristeligt Folkeparti, lærer Henning Lysholm Christensen, Gårslev, fyldte 80 den 19. oktober.
Henning Lysholm Christensen har lærereksamen fra Haslev Seminarium. Han har været ansat i de kristne friskolers forening, været i bestyrelsen for Menighedsfakultetet og Israelsmissionen samt været formand for Bibellæser-Ringen.
Efter valget i 1990 kom Henning Lysholm Christensen i Folketinget for Kristeligt Folkeparti.
Som pensionist er Henning Lysholm stadig aktiv i menighedsråd i kirkeligt børnearbejde. Han har også igennem mange år været rejseleder sammen med hustruen Gudrun, hvor rejsen er gået til Østeuropa, Kina eller Sverige.
Ægteparret bor i Børkop og har to børn og syv børnebørn.