Forventning om Wonderful Days
Det kan være svært at have frimodighed til at komme afsted hos teenagerne, men forventningerne til årets store festival vokser hos deltagerne efter en forberedelsesdag og Teendøgn. KFUM og KFUK er med til at overbevise de unge om, at der er et trygt fællesskab.
Distrikt Syd- og Trekanten har gjort det før. Nu følger Distrikt Midtjylland med. Laura M. Østergaard fra KFUM og KFUK i Aulum fortæller, at de i et udvalg af tidligere ledere fra Teensommerlejr i distriktet er i gang med at planlægge en teenweekend, som netop skal samle de unge medlemmer og give dem lyst til at tage med på Wonderful Days.
“Det er en god mulighed for de unge, så de kan mødes inden Wonderful Days. Nogle får nye venskaber, som de kan møde igen på festivalen,” fortæller hun til KFUM og KFUK.
“Udover, at det skaber en tryghed, så gør forberedelsesdagen en forskel om folk glæder sig til at komme afsted,” fortæller Henrik Videbæk fra Kolding. På Wonderful Days er der ”fede aktiviteter indenfor musik, DIY, wildlife, foredrag, egen café og chill out områder. Her er et stor samlingstelt, hvor der fyres op for fx. koncerter, aftenshow, gudstjeneste”, skriver KFUM og KFUK på deres hjemmeside.