Kirke åbner døren trods gadekampe
Det var en meget sørgelig dag for
kirken på Nørrebro torsdag i sidste uge.- Der vil komme mange slags tiltag og ballade i fremtiden, spår sognepræst ved Brorsons kirke, Per Ramsdal.Vores opgave er at forkynde evangeliet
om nødvendigt med ord, som Frans af Assisi sagde. Teorien må vise sig i den måde, vi arbejder sammen med de mennesker i den by, vi bor i, mener rockpræsten.
– Kirken har en forpligtelse til at være til stede i nærmiljøet. Derfor er vi heller ikke sat til at vælge side, men til at hjælpe den svage part i sagen.
Brorsons kirke aflyste alle deres konfirmander torsdag, fordi de fleste bor ved Blågårds plads. Her gik de over 1000 mennesker i demonstrationen lige forbi, og det kom til konfrontationer.
– Det gik i stå lige her udenfor kirken, fortæller sognepræst Per Ramsdall.
– En bagtrop byggede barrikader lige udenfor kirken og satte ild til. Heldigvis kom politiet talstærkt tilbage, og vi hjalp dem med at rydde barrikaderne væk.
Per Ramsdal har haft god kontakt til Ungdomshuset og har talt til deres mandagsmøder.
Til daglig kæmper de for de svages ret, hjælper hjemløse, unge der har det svært og har suppekøkkener. Derfor er det sørgeligt, at de bliver presset ud i en så militant situation.
– Konflikten er ikke løst med at sende de unge ud, når de har haft huset som højborg i 25 år. Vi skal i stedet mødes til konfliktløsning, som vi har gjort før her på Nørrebro.
– Nørrebro er multikulturelt og skal både have plads til Ungdomshus og Faderhus, indvandrere og danske, slutter han.