Kirker på Nørrebro aktiv medspiller i konflikten

Præster vælger ikke side, men imødekommer
nødråb under gadekampene på Nørrebro.Der var slåskamp lige udenfor kirkedøren. Ungdomshuset havde bedt folkekirkerne om at holde åbent, allerede inden rømningen blev iværksat af politiet.

Per Ramsdal

Det gjorde de unge på trods af deres modstand mod systemer, og dermed også mod Folkekirken. Fire kirker holdt åbent, koordineret af Rockpræst Per Ramsdal.
– Vi vælger ikke side, men er altid på den svages side, siger Per Ramsdal. Han har gennem 9 år været i Brorsons kirke på Nørrebro og har i mange år haft rigtig god dialog med de unge i Ungdomshuset.
– De unge opfordrede os flere gange til at åbne kirkerne. De var bange for, at det ville udvikle sig og blive voldsomt, fortæller han.
Kirken har altid været et tilflugtssted i konflikter, og det er den nu også blevet på Nørrebro.
– Ungdomshuset ville beskytte lokalbefolkningen, for de vidste, rydningen ville blive voldsom, når de blev presset, fortæller rockpræsten. Derfor besluttede han og tre andre kirker at træde til og åbne dørene for ængstelige borgere og udmattede demonstranter.

Læs mere her