Bogtema
Projektør på virkeligheden

I sin nye bog gør Gunni Bjørsted op med tolkninger af Johannes’ Åbenbaring som en køreplan for de sidste tider. I stedet opfatter han bogens billeder som en hjælp til at forstå den virkelighed, vi er midt i.

Gunni Bjørsted tolker i sin nye bog Johannes’ Åbenbaring som en projektør, der lyser ind i vores kultur og vores tid for at vise os de kræfter, der er på spil. (Foto: e-billeder.) Indsat i billedet er coveret fra Gunnis nye bog.

En rasende mand kommer stormende på sin cykel og nærmer sig hastigt en klynge store drenge, der har omringet en lille dreng på bare syv år. De putter støv i munden på ham, banker ham og får ham til at græde. Den vrede mand har fået nys om det og skynder sig hen for at stoppe mobberiet.

Historien står i Gunni Bjørsteds nye bog ”I virkelighedens lys” om Johannes’ Åbenbaring. Han har skrevet bogen blandt andet til de mennesker, der frustreret lægger Johannes’ Åbenbaring fra sig.
– De har et billede af en streng Gud og bliver forskrækkede, når de læser om en meget vred Gud, der dømmer. De overser, at det næsten altid er skrevet som en lovsang. Folk jubler over, at Herren bliver vred og dømmer. Det onde skal fortæres med brændende ild, og det forstår jeg som en tale om, at Gud udsletter det onde, og det er et vidunderligt håb og en befrielse, forklarer Gunni Bjørsted.
– Den lille dreng er mig selv, og manden var faderen til min klassekammerat, der var løbet hjem og havde fortalt, at de store drenge var efter Gunni. For mig er det et dejligt billede på, at Gud heldigvis bliver vred, når mennesker sulter eller bliver misbrugt. Han dømmer, fordi han er kærlig, og derfor griber han ind, siger han.

Gunni Bjørsted er præst på 12. år i Frederiksværk i Frikirken Salem, der er tilknyttet Missionsforbundet. Inden da var han i 13 år præst i Missionsforbundets menighed i Åbenrå.
Vejen til de refleksioner, som Gunni Bjørsted fremlægger i sin bog, går helt tilbage til han som ny præst for 22 år siden hørte et foredrag af Harry Månsus, som er en svensk teolog med baptistrødder.
– Han talte om Guds Rige ud fra Johannes’ Åbenbaring. Han tolkede de fire livsvæsner som symboler for skaberværket. De forener sig i lovsang med de 24 ældste, som han tolkede som symboler for Gudsfolket.
– Der gled nogle gardiner til side, og jeg forstod, at det at være Jesustroende spiller tæt sammen med det at være skabning i relation til min skaber, til mine medmennesker og til naturen.
Senere læste Gunni Bjørsted en tolkning i Lohses ”Dansk Bibelværk for Menigheden”, skrevet af sognepræst Flemming Frøkjær Jensen.
– Jeg mødte en helt anden tilgang end den, jeg er vokset op med. Det er nok i virkeligheden kirkens fortolkning, både i den katolske, ortodokse og lutherske tradition, hvor man læser Johannes Åbenbaring som en Helligåndens projektør ind i enhver tids virkelighed, fortæller han.

Blandt billederne i Åbenbaringsbogen er han blevet grebet af de to kvindeskikkelser, som han opfatter som to måder at være menneske på.
– Der er den store skøge, Babylon, som er enormt flot på afstand og sidder med et guldbæger i hånden. Det er en præcis beskrivelse af image og PR-mennesket, der er optaget af, hvordan man tager sig ud. Men der er urenheder i bægeret.
Han finder modbilledet til skøgen i Lammets hustru, hvis skønhed består i, at hun er elsket.
– Sådan et menneske vil jeg gerne være. Jeg vil gerne turde stå ved, hvem jeg er, også med mine begrænsninger.

– I Åbenbaringsbogen får vi billeder på Jesus-troendes vilkår til enhver tid gennem drageskikkelsen, som står parat til at sluge kvinden, der føder et barn. Kvinden er udsat for dragens forfølgelse, og han stræber hende efter livet. Det er et præcist billede på, at det onde altid puster os i nakken og vil sluge det, Gud vil føde i vores liv.
– Gud har forberedt et tilflugtssted for kvinden, og det kaldes ørkenen. Det taler til mig om, at det er afhængighedens sted, hvor det tydeligt viser sig, at jeg ikke kan klare mig selv som menneske, men har brug for min skaber og frelser. Der er jeg ”sikker”. Når jeg stoler på min egen magt, giver jeg dragen magt igen.

I bogen ”I virkelighedens lys” gør Gunni Bjørsted op med tolkningerne af konkrete hændelser som tegn på de sidste tider, som både findes i hans egen frikirketradition og i de populære bøger af Tim La Haye og Jerry B. Jenkins i den såkaldte Ladt tilbage-serie.
– Jeg har læst mange skråsikre fortolkninger af detaljer om de sidste tider, og det løb jeg sur i. Op igennem historien har det jo også vist sig, at de tolkninger ikke giver mening. Det samme gælder Ladt tilbage-serien, der betragter Åbenbaringsbogen som en køreplan for de sidste tider. Folk må jo læse den triviallitteratur, de vil, men som tænksom bibellæser, undrer jeg mig over, at folk labber teologien bag de kulørte fortolkninger i sig. Jeg har lyst til at dele en mere frugtbar vej, siger han.

”I virkelighedens lys” indeholder et opgør med en entydig zionisme.
– Gud har ikke specielle kæledægger. Nogle læser Gamle Testamentes profetier om Israel, som om vi skal velsigne alt, hvad Israel gør. Men Gud siger til jødernes stamfader Abraham:” I dig skal alle jordens folkeslag velsignes.”
Er Israel så ikke Guds udvalgte folk?
– Gud udvælger mennesker til en funktion i hans frelsesplan, ikke til en speciel status. Israel var i den gamle pagt udvalgt til at være det miljø, hvori Gud forberedte en kultur og et folk, han kunne sende sin søn ind i. Israel var ikke et mål i sig selv, men det skulle munde ud i opfyldelsen, Jesus Kristus.
Gunni Bjørsted stiller ligeledes spørgsmål ved det såkaldte landløfte, at Israel er lovet det hellige land.
– I Romerbrevet står der, at Abraham fik løftet om at arve verden. Gud er interesseret i, at hans kærlighed skal udbredes over hele jorden. Landløftets egentlige mening er, som jeg ser det, et evigt liv i Guds kærlighed.

Fakta:
I virkelighedens lys – billeder og budskaber fra Johannes’ Åbenbaring – Af Gunni Bjørsted – Udgivet af forlaget Boedal