”Jeg oplever Guds rene, intense kærlighed stærkest som forbeder”

Da Annette Hauge var 12 år, fik hun en gave af Gud til at helbrede. Når hun beder for andre, oplever hun Guds rene og intense kærlighed til dem. ”Forbøn og professionelle samtaler kan supplere hinanden,” siger Annette.

”Normalt er mine hænder kolde, men når jeg beder for mennesker, bliver de ofte varme. Der er mange, som siger: ”Dine hænder er meget varme. Jeg mærker også Guds kærlighed mest rent og intenst, når han virker igennem mig. Det er en stor glæde at mærke Guds kærlighed til dem. Mennesker kan mærke, hvor autentisk man er, så når jeg på den måde mærker Guds intense kærlighed til et menneske, kan jeg sige det til dem. Jeg siger det, der kommer til mig i situationen, det kan også være, at jeg mærker deres smerte og siger det.”

44-årige Annette Hauge, der kommer i A2 Aalborg Citykirke, fortæller, at hun som 12-årig fik en Gudgiven gave til at helbrede. Hun voksede op i en kristen familie i Silkeborg med tre storebrødre.
Annette fortæller, at hun er en kvinde, der ser andre – en evne, som hun også bruger som læge i almen medicin. Indimellem oplever hun, at Helligånden peger et enkelt menneske ud. I sådanne tilfælde oplever Annette at mærke en endnu større dimension af Guds kærlighed og Gudgiven viden om personen eller om noget, som hun skal gøre i forhold til vedkommende.

”Nogle gange bliver personen ved med at poppe op i min bevidsthed.”

Angsten forsvandt

Annette er aktiv i en forening, og for noget tid siden havde hun en samtale med en yngre kvinde, som led af angst. ”Jeg mærkede, at jeg skulle tilbyde hende forbøn, men fik det ikke gjort første gang. Jeg kunne mærke, at der skulle være mere ro omkring os, hvilket ikke var tilfældet den dag. Jeg lovede mig selv, at næste gang, jeg fik mulighed for at bede for hende, ville jeg gøre det. Jeg spurgte Gud, om han ville lægge situationen til rette.”

Ugen efter mødte Annette kvinden igen og spurgte, om hun kunne huske deres sidste samtale. Det kunne hun. Annette sagde, at hun gerne ville have lov at bede for kvinden, fordi hun troede på Gud og på, at han kunne hjælpe. Det måtte hun meget gerne, svarede kvinden.

”Må jeg lægge hånden på din skulder, spurgte jeg. Det måtte jeg gerne. Vi sad i et mindre rum, hvor der var to andre, som sad og passede sig selv. Jeg bad en velsignelsesbøn for hende og mærkede Helligåndens nærvær, Guds fred og kærlighed til hende. Jeg bad en rimelig kort bøn.” Bagefter sagde kvinden: ”Mange tak – det var rigtig dejligt.” Kort tid efter flyttede hun til en anden by, og Annette vidste ikke, om forbønnen havde ændret noget. Da Annette nogen tid efter stødte på kvinden igen, fortalte kvinden, at hun slet ikke havde haft angst siden.

Når du mærker, at Helligånden peger folk ud, hvordan oplever du det?

”Jeg plejer at sige, at Helligånden highlighter dem, så de skiller sig ud fra mængden. Når Helligånden udpeger mennesker, får jeg lov at se mere af dem og fornemmer måske, at de er i en svær situation. Nogle gange bliver jeg mindet om, at jeg skal give dem et bestemt beløb, eller om en anden handling, jeg skal gøre. Det kan komme til udtryk på forskellige måder. Ofte får jeg lyst til at tilbyde dem forbøn. Det er ikke noget, jeg oplever på daglig basis, og det er heller ikke altid, jeg får handlet på det. Nogle gange finder jeg ud af bagefter, at jeg skulle have handlet på indskydelsen. Fordi jeg finder ud af, at personen havde det rigtig svært i den periode, hvor vedkommende poppede op i mine tanker.”

Annette ved, at når mennesker har det svært, bliver det ofte endnu sværere at række ud og bede om hjælp. Så man er på en måde afhængig af, at nogen rækker ud den anden vej. Derfor øver hun sig i at være frimodig og tænke, at folk altid kan sige nej tak. ”De bliver som regel glade for omsorgen – også selvom de ikke tror på Gud.”

Rygsmerter forsvandt

En af Annettes kristne veninder oplever mange rygsmerter. En gang imellem forværres smerterne markant. Kvinden havde disse ekstra voldsomme smerter og spurgte, om Annette ville bede for hende. Det ville hun gerne.

”Jeg lagde hånden på kvinden og bad. Jeg mærkede Guds kraft, og da jeg havde bedt en kort bøn, fortalte kvinden, at smerterne var fuldstændig væk. Jeg tænkte: wow – det var hurtigt, men sådan er det med Gud, når vi træder ud i tro og handler på det. Det hører med til fortællingen, at jeg også har bedt for mennesker, som ikke blev helbredt, og hvor der ikke skete noget. Guds kraft kan jeg mange gange mærke i min hånd som varme. ikke deres kropsvarme. De siger som regel også, at de mærker varmen.”

”Samtalen er vigtig, så man
kan afklare, hvordan man
skal bede. Så man ikke får
talt eller bedt noget
forkert ind over folk.”

En fastlåst situation

I en periode begyndte en af Annettes kvindelige bekendte at poppe op i tankerne. Det var en kvinde, der havde været en stor hjælp i en periode, hvor Annette var meget udfordret og havde det svært. ”Jeg skrev en besked til hende, hvor jeg skrev noget i retning af: ”Tak for den store forskel, du gjorde for mig i en svær periode. Det er jeg dig dybt taknemmelig for. Tak for den dejlige kvinde, du er, du gør en stor forskel. Sig til, hvis du har lyst til, at vi skal mødes.”

De to fik arrangeret at mødes på den måde, at Annette besøgte kvinden. Det viste sig, at kvinden var i en rigtig svær periode. Hun var tynget og følte sig forkert. Det var ting på arbejdspladsen, der gik kvinden på. Hun havde forsøgt at løse situationen også med hjælp fra en ekstern konsulent. Men problemerne ulmede stadig og havde stået på et halvt års tid.

”Vi mødtes på hendes arbejdsplads i frokoststuen, hvor der let kunne have været andre. Men af uransalige grunde var der kun os, og vi fik en rigtig god snak. Jeg kunne mærke, at jeg skulle bede ind i situationen om, at der kom fred og løsninger. Jeg kunne mærke, at der var noget åndeligt på spil. Der var et åndeligt angreb, fornemmede jeg, fordi hun var kristen, og det var de andre ikke. Summen af det, hun sagde, fik mig til at tænke, at der var noget åndeligt på spil – at problemerne havde en åndelig rod. Der var også noget menneskeligt i det, men den åndelige rod var det, der gjorde, at det ikke havde løst sig selv med ekstern hjælp.”

Annette beskrev for kvinden, hvad hun oplevede, og så bad hun det, der faldt hende ind. Hun tog autoritet over situationen. Bad en anerkendende og opmuntrende bøn over kvinden, fordi hun mærkede, at det var massivt og tungt for hende. Så tog Annette afsted. Et par uger senere skrev kvinden, at situationen var vendt, at hun oplevede fred, og at tingene var faldet på plads. Der var ro på situationen, og hun var selv et helt andet sted, hvor hun igen oplevede sig god nok.

”Hvis jeg skal forsøge at forklare det, tror jeg, at Djævlen havde brugt situationen med problemerne til at overbevise kvinden om, at hun ikke var god nok. Der kan jo komme en masse tanker som en negativ spiral, når man står i noget, der er svært. Jeg kan ikke vide det, men Djævlen kan bruge det, at vi står i noget, der er svært, til at skubbe ekstra på de negative tanker.”

Hvordan ved man, om noget har en åndelig rod?

”Mit umiddelbare svar er, at man kan opsøge forbedere, nogen, man har tillid til og vende situationen med dem. Og fortælle, hvis man selv fornemmer en åndelig rod. Hvis noget ikke har en åndelig rod, sker der ikke noget ved at gå til det, som om det har det. Tit bliver det afklaret i løbet af samtalen, især hvis det er en profetisk forbeder, og forbedere er ofte profetiske. Det skader ikke at bede ind i situationen med en velsignelsesbøn. Det skader heller ikke at tage autoritet over situationen. Så længe man går ind i forbønnen på en ordentlig og respektfuld måde. Samtalen er vigtig, så man kan afklare, hvordan man skal bede. Så man ikke får talt eller bedt noget forkert ind over folk.”

En profetisk forbeder er en kristen, som hører fra Gud, mens vedkommende beder, og på den måde får forbederen indsigt i Guds hjerte. Annette er i øvrigt fortaler for, at man gør brug af professionelle samtaler, som, hun mener, kan gøre meget. ”Forbøn og professionelle samtaler kan supplere hinanden. Man kan starte med forbønssamtale og forbøn og så med tiden se, hvad der er tilbage,” slutter hun med et varmt smil.