Gud er meget mere end kærlighed

Dørtærsklen har været høj for mange lokale ledere i fire børne– og ungdomsorganisationer.

Derfor har Borgfonden støttet ansættelsen af en projektleder frem til juni 2025 til ’Det med Gud’. En portal for frivillige ledere i foreninger, præster, lærere og andre, der arbejder med forkyndelse for børn og unge. Louise Heldgaard Bylund blev valgt, og hun skal sammen med en frivillig arbejdsgruppe sikre bedre vilkår for forkyndelse og refleksion blandt børn og unge i foreningerne, der ellers er udfordret af forkyndelsen.

Stor rygsæk

– Andagt er blevet en underdisciplin, der er nogle få forundt og nogle gange en sur pligt, mener Louise Heldgaard Bylund, der netop er ansat som projektleder for De grønne pigespejdere, KFUM og KFUK, Frivilligt Drenge– og Pige-forbund (FDF) og KFUM-spejderne i Danmark.

– Jeg håber på, at vi kan sænke dørtærsklen ind til forkyndelsesrummet og lade nysgerrighed fremfor korrekthed drive opgaven med at formidle evangeliet til børn og unge, siger den 34-årige teolog. Hun har en stor rygsæk af gode og mindre gode erfaringer fra forkyndelse i sin egen opvækst i KFUM og KFUK i Randers, hvor hun har haft flere udvalgsposter. I dag er hun aktiv baptistspejder.
Gud er mere mangfoldig

– Vi blev altid præsenteret for det gode og fine. Gud var en kærlig far i KFUM og KFUK. Men jeg så, at hvis jeg kun havde det gudsbillede, løb jeg panden mod en mur, når jeg mødte alt det, der ikke er godt og fint i verden, beretter den nye projektleder, der starter 1. marts.
Her skal hun hjælpe ledere i Kirkedanmark med at lege evangeliet ind i børn og unge gennem portalen DetMedGud.dk. Siden 2019 har de fire børne– og ungdomsorganisationer opgraderet deres forkyndelsesarbejde med denne hjemmeside, der har materiale til andagter med mange forskellige emner til både børn og teenagere.

– Det er jo nemt at forkynde, at Gud er kærlig, men jeg har savnet, at der var en progression til de sværere spørgsmål i menneskelivet. De kommer, når vi bliver ældre. Hvis ikke vi hører om alle brikkerne, kan vi ikke komme længere med vores ”puslespil”. Derfor må vi turde tage de sværere spørgsmål op, for at forstå de mange sider af Gud. Vi skal have vakt nysgerrighed og fascination for Bibelens univers, for hold da op, hvor er Gud mangfoldig, fortæller den tidligere forskningsassistent på Århus Universitet (AU). I dag bor hun i baptisternes højborg Tølløse med sin mand baptistpræsten Christian Bylund og parrets to børn Carla på 6 år og Ellen på 2 år.

Væld af gudsbilleder

– Jeg har været med til at lave nogle børnegudstjenester i Møllevangskirken i Århus, og vi var rigtigt gode til det, fortæller Louise.

– Men vi kom ofte til at starte med: ”Hvad skal vi lave af sjove ting”. Først bagefter overvejede vi, hvilken bibelhistorie, der passede på det. Men vi fik ikke talt om, hvilken Gud vi gerne ville give videre, beretter hun.

– Når vi, der var så dygtige til det, ikke fik reflekteret over gudsbilledet, hvad sker der så ikke ude i det danske kirkeland, spørger hun.

Det fik hende til at opfordre teologisk fakultet i Århus til at åbne en ph.d., så hun kunne forske i, hvordan vi formidler Gud gennem vores valg af bibelhistorier i danske børnebibler. Det har hun gjort i tre år, og siden undervist på Aarhus Universitet.

– Hvis vi starter med at definere hvilket gudsbillede, vi ønsker at formidle, får vi fortalt mange andre historier end dem, vi plejer. Bibelen taler fx om Gud som en jordemor, ørn, løve, sædemand, kildevæld, lys, kærlighed osv. I den mangfoldighed af Gudsbilleder bliver Gud samtidigt mere relevant og bæredygtig. For når verden bliver mere kompleks, holder Gud meget bedre, fordi vi kan genkende os selv i andet end, at ”Gud er kærlighed”, mener hun og udfordrer:

– Når Bibelen er et fantastisk reservoir af gudsbilleder, hvorfor skal vi så hele tiden spille det samme kort ud? Ud med selvsikre voksne Louise gider ikke lave materiale, der bare skal printes ud til børnene.

– Jeg håber, vi kan få lege og aktiviteter til at fortælle historierne. Fx kan vi bruge legen ”Alle mine kyllinger, kom hjem” til at fortælle om, når Jesus siger, at Gud er ligesom en høne. Hvordan passer hønen på sine kyllinger? Vi får fortalt historien gennem kroppen, siger hun.

Hun mener ikke, at den voksne skal have alle svarene. Vi skal turde tage ungerne med ind i det rum, hvor vi ikke er færdige med at tænke over tingene.

– Vi kommer aldrig ind i forkyndelsesrummet, hvis vi tror, vi er nødt til selv at være fuldstændig sikre og kunne svare på alle spørgsmålene. For ingen er nogensinde færdig med at tænke over tingene. Voksne må godt sige: ”Det ved jeg ikke” og ”det kan jeg heller ikke forstå”, mener hun.

– Hvis børnene kun møder selvsikre voksne, der kan svare på alt, bliver ”meget kristne” børnenes ideal for at være et troende menneske. Men der når vi aldrig hen, og så melder vi os bare ud. I virkeligheden er ingen af os så selvsikre. Det vil jeg gerne være med til at ruske op i, fortæller Louise Heldgaard Bylund og henviser til, at der er masser af måder at fortælle historierne på indenfor Bibelen.

– Det er stærkt, at vi har fire evangelier. Det er ikke nok, vi får historien på én måde. Det er faktisk helt okay, at de fire historier står side om side med hver deres tilgang. Det er forskellige bud på, at vi må fatte, hvad der foregår.

Opdag de store grundfølelser

Louises yndlingsbibelhistorier er dem med kvinder i.

– Kvinderne glider ofte lidt ud i den mandsfokuserede bog. Men jeg vil også gerne åbne op for, hvordan vi får knækket nøglen til hele den bibelske poesi. Her kommer de største følelser til udtryk, fortæller hun.

– Gudsbillederne står stærkt i de poetiske historier. Fx i Salmernes Bog, hvor digteren taler om at være helt syg og blive trampet ned. Han er helt alene i verden, og alle har vendt sig mod ham. Det er stærke følelser. Og så kommer ’Herren er min hyrde’ ved det stille vand. De grundfølelser skal vi finde en måde at lukke børn og unge ind i, udfordrer den nye projektleder. Hun afslører, at Jobs bog altid har tiltalt hende:

– Hvis vi insisterer på, vi har en god og kærlig Gud, hvorfor i alverden tillader Gud så testen af Job!? Jeg bliver ved med at vende tilbage til, at Bibelen er alle mulige menneskers forsøg på at sige, hvordan det er at leve med Gud, så det bliver genkendelige følelser, vi kan relatere til. Men hvor er det svært at få til at gå op, erkender Louise.

– Vi kan finde nogle nye veje ind i formidling af kristendom, så det ikke føles som en kedelig pligt i slutningen af et møde. Mit håb er, at vi alle tør engagere os, uanset om det med Gud udspiller sig som en aftensang, en opvarmningsleg, et nyt forløb eller som den særlige, trygge stemning, der kan opstå, når børn, unge og voksne mødes på tværs, slutter hun.