Frikendt efter  to års mareridt

Hanne og Erik Terp blev beskyldt for børnemishandling og hængt ud i TV2 og Ekstrabladet – men retten har nu fuldstændig frikendt dem
– Det er stressende at leve med sådan en beskyldning hængende over sig – og vide, at nogen ønsker at få os 12 år i fængslet…
Sådan siger Erik Terp ovenpå frikendelsen den 17. december i Rumænien.
Frifindelsen kom først efter to hårde år, hvor mange i Danmark troede på beskyldningerne om, at det kristne ægtepar havde mishandlet børn, som var sat i pleje på deres børnehjem ”Lovelight” i Arad, Rumænien.
Sagen begyndte for alvor at rulle i december 2000, hvor det rumænske politi reagerede på en anklage imod parret. 
– Vi blev varetægstfængslet i 24 timer. Det var ikke spor behageligt, og det ville jeg ikke ønske for mine værste fjender.
Dernæst måtte vi ikke forlade landet i 10 måneder. Vores advokat fik senere med loven i hånden overbevist politiet om, at vi havde ret til at forlade landet. Det havde været ulovligt at holde os tilbage.

– I den periode døde begge mine forældre, uden at vi kunne komme hjem, fortæller Erik. 
– Min mor var syg i 18 dage, hvor vi faktisk kunne have nået at komme hjem og sige farvel – men nu lod det sig ikke gøre, fortæller Erik i en lang telefonsamtale fra Arad i Rumænien, hvor vi har ringet dem op.

Efter de 10 måneder var gået, tog Hanne til Danmark – for at blive opereret for kræft.
Parret har ikke nogen sygesikring, så de ca. 70.000 kr. det kostede, måtte gode venner hjælpe med at betale. 
– Men heldigvis har vi ikke manglet noget. Vi fik fortsat støtte fra venner i Danmark.
Selv om vi ikke har kunnet have børn på børnehjemmet, har vi kunnet arbejde med gadebørn – og vi har kunnet reparere på huset og få ordnet andre ting.

Men hvordan gik det til, at de to danske kristne, som var taget til Rumænien for at hjælpe nødstedte børn, pludselig blev hængt ud i medierne som børnemishandlere?
Hvordan gik det til, at de to danske kristne, som var taget til Rumænien for at hjælpe nødstedte børn, pludselig blev hængt ud som børnemishandlere?
Det begyndte helt tilbage i 1998. Blandt de mange frivillige, som kom for at hjælpe med arbejdet på børnehjemmet „Lovelight“ var et ungt kristent dansk par, Sanne og Jesper Fuchs. De mente ikke, at børnene blev behandlet godt nok.
– Vi havde det ellers hyggeligt sammen, husker Erik.
– Men pludselig krakkelerede forholdet, mens vi var i England. Inden de rejste hjem, viste de os et billede af en pige, som sad i et hjørne med oprakte arme. Det havde de taget, mens vi ikke var der, og det ville de bruge imod os. Og det gjorde de.

I 1999 sendte Sanne og Jesper breve til myndighederne i Rumænien med beskyldninger imod Hanne og Erik Terp for børnemishandling. Sagen blev undersøgt af politiet, som ikke mente, der var grund til at foretage sig noget.
I 2000 sendte de en rapport til myndighederne i Danmark, som blev sendt til Rumænien, hvorefter sagen igen rullede.

Dansk Europamission, som havde formidlet gaver fra nogle få støtter i Danmark, sendte i 1999 generalsekretæren og en psykiater til Rumænien, og en rapport blev sendt til udenrigsministeriet. Erik siger, at psykiateren kun besøgte dem i otte timer:
– I den rapport nævnte psykiateren bla. 2 børn på et HIV-center, som hun havde talt med. Hun nævnte også et tredje, som skulle have været på Lovelight først, men det barn fandtes slet ikke, og det kunne myndighederne bekræfte, da de fik rapporten, fortæller Erik Terp. 
Han er skuffet over den måde, som Europamissionen reagerede på.

Da „Lovelight“ fik en ny ansat i 2000, fortalte de hende om beskyldningerne, og hun tog nu sagen op igen. Efter omtale i medierne blev Hanne og Erik sigtet for børnemishandling og børnene fjernet.
Derefter trak sagen ud i ti måneder, før myndighederne endeligt besluttede sig til at føre sagen. Der blev i alt holdt 16 retsmøder, men kun de fem var egentlige møder, de andre var alle udsættelser.
Efter at anklageren havde ført sine vidner, besluttede retten, at der ikke var nogen grund til at høre forsvaret. Der var ikke hold nok i anklagerne til at Hanne og Erik Terp kunne dømmes. De blev pure frifundet.

– Mener I slet ikke, at I har foretaget jer noget forkert?
– Vi har da givet børnene et klaps bagi, som de fleste forældre vel gør. Da f.eks. et barn sparkede et andet barn ned fra gyngen, så han slog hovedet, så gav vi ham et klaps bagi.
– Men ikke noget med mishandling?
– Overhovedet ikke.
– Hvorfor påstår det danske par så, at det er sket?
– Det forstår vi heller ikke.
– Vil I føre en sag imod dem for injurier?
– Det har vi ikke overvejet endnu. Nu skal vi selv prøve at komme ovenpå igen.
– Hvordan føler I, at I er blevet behandlet?
– Fra Danmark fik vi nogle underlige mails dengang, fortæller Erik Terp.
– Men hernede har vi ikke fået ét eneste uvenligt ord i disse to år. Vi er blevet bakket op af alle. Direktøren for socialforsorgen udtalte tidligt til en avis hernede, at hun og komiteens medlemmer var overbevist om, at vi intet forkert havde gjort.
Vores kirke har bakket os op. Og livet er gået videre.
Men vi synes jo nok, at vi blev hængt ud i medierne. Dengang var det ligesom alt det, vi sagde, blev klippet væk, så man kunne fremstille en skandale med nogle kristne, som havde mishandlet børn.
Derfor er det da også en stor lettelse nu at have rettens ord for, at vi er uskyldige. Det har både TV2 og Ekstrabladet da også måttet offentliggøre.
Erik og Hanne har ingen planer om at vende hjem til Danmark foreløbigt. De har arbejdet 11 år i Rumænien og har arbejdstilladelse. De vil fortsat arbejde med børn og regner også med at få børn på deres børnehjem igen.
– Har I fortrudt noget?
– Vi er i hvert fald blevet klar over, at vi skal være forsigtige med, hvem vi ansætter.