Han vil sikre kristen tilstedeværelse i Mellemøsten
– Vi vil have lov til at være her som et krydderi i arabisk civilisation, for vi har været her lige siden Jesu tid, siger generalsekretær for Mellemøstens Kirkeråd, Dr. Riad Jarjour
Mellemøstens Kirkeråd arbejder under mottoet: Enhed i mangfoldighed. Det er ikke altid lige nemt og slet ikke i Mellemøsten, hvor kristne efter generalsekretærens opfattelse prose-lyte-rer hos hinanden.
Udfordringen mødte Rev. Dr. Riad Jarjour under Danmissions interne missionskonference i Slagelse forrige uge. Sammen med andre af Danmissions internationale kontakter, skulle han rådgive missionsselskabet vedr. deres nye missionsdokument om partnerskab med kirker i missionslandene. Og der var en vis indignation over den manglende enhed mellem kirkerne i den konfliktfyldte region. Efter hans opfattelse gør uafhængige misisonsorganisationer og pågående missionærer mere skade end gavn, når de i stedet for at nå muslimerne med evangeliet, går på rov i andre kirkesamfund.
– Det skaber uro og truer den skrøbelige kristne enhed mellem de kristne kirker i Mellemøsten, siger han.
Og det er bestemt ikke nemt at omvende muslimer, erkender han.
– Jeg kender kun en håndfuld muslimer i Mellemøsten, der er konverteret. Og kun 2 imamer, en i Syrien og en i Libanon. Men fordi de hurtigt blev udstødt af deres familier, vendte de tilbage til islam igen.
– Derimod konverterer mange kristne til islam, især i Egypten. Det sker bl.a. fordi en konvertering legaliserer skilsmisse fra en kristen ægtefælle.
Det er en mand med indgående kendskab til Mellemøstlige forhold, vi har foran os. Dr. Riad Jarjour er selv syrer, opvokset i den armensk-ortodokse kirke, men nu bosiddende i Libanon og medlem af den lutherske kirke. Og har man haft den opfattelse, at Kirkernes Verdensråd kun beskæftiger sig med socio-politiske forhold, så udvides horisonten ved dette møde:
– Vi har et overordnet mål: at sikre en kristen tilstedeværelse i Mellemøsten, siger han. Som kristne fastholder vi, at vi hører til i regionen. Vi har været her helt siden Jesu tid. Vi vil ikke behandles som en minoritet, selv om vi er det i antal. Vi har del i den arabiske civilisation her; vi er et nødvendigt krydderi. Og det er den overvejende del af muslimske ledere enige med os i. Her vil vi vidne om Kristus og bringe helbredelse til folket.
Hvad med omvendelse af muslimer?
– Vort mål er ikke at omvende nogen. Vi er her for at forkynde de gode nyheder, dele vores tro og så overlade resten til Helligånden.
Kirkernes Verdensråd arbejder på 5 områder i regionen: Udvandringen af kristne, kristen-muslimsk dialog, diakoni, menneskerettigheder og kirkens fornyelse.
Oplever I spændinger i forhold til muslimerne?
– Ja, især i de lande, som har vedtaget den islamiske sharia-lovgivning. I andre lande kunne det sikkert lade sig gøre for muslimer at blive kristne. Som kristne vil vi have lov til at leve vores kristne overbevisning ud, men nyomvendte muslimer må ofte hemmeligholde deres tro på Kristus og fortsætte i et muslimsk livsmønster.
Ellers bliver de forfulgt?
– Jeg vil ikke kalde det forfølgelse, men familierne behandler dem anderledes. De føler sig udstødt og har det ikke godt.
Jeg har ellers læst i bladet Mission Frontiers at der ligefrem skulle være hundredevis af Jesus-moskeer i Mellemøsten, hvor imamer prædiker om Isa Masih, det arabiske navn på Jesus Kristus…
– Det passer ikke. Jeg kender ikke nogen Jesus-moskeer i Mellemøsten. Måske tænker du på Bangladesh, dér er der en masse…
– Derimod har vi været vidne til en islamisk vækkelse gennem de sidste 25 år. Der bygges flere moskeer, moskeerne huser Koran-skoler og flere unge bliver ekstremistiske muslimer.
Vi tror fast på sameksistens mellem kristne og muslimer i et samfund hvor frihed, retfærdighed, lighed og borgerret råder.
Citat fra dokumentet Dialog og Sameksistens, udgivet af En arabisk arbejdsgruppe for kristen-muslimsk dialog i Mellemøsten.
I 1995 tog Mellemøstens Kirkeråd initiativ til En arabisk arbejdsgruppe for kristen-muslimsk dialog og i december 2001 udgav gruppen, bestående af kristne og muslimske ledere dokumentet Dialog og Sameksistens, hvor der bl.a. står: Vi tror fast på sameksistens mellem kristne og muslimer i et samfund hvor frihed, retfærdighed, lighed og borgerret råder. Gruppen har også mæglet i konflikter mellem kristne og muslimer, bl.a. i det borgerkrigshærgede Sudan.
– Især efter begivenhederne d. 11. september 2001 beviste arbejdsgruppen sin betydning. Dialog betyder, at man kender og omtaler den anden part, som vedkommende ønsker det. Vi kristne viste, at vi forstod, at ikke alle muslimer er voldelige radikalister, og de muslimske ledere betragter os som medarbejdere. Naboer, de skal behandle med respekt. Og vi er enige om, at vi ikke skal proselytere hinanden.
Ifølge Dr. Riad Jarjour nyder kirken respekt og mange muslimer sender gerne deres børn i kristne skoler.
Og der er faktisk en fornyelse på vej i de traditionelle kirkesamfund.
– I den ortodokse kirke er man begyndt at holde liturgien på arabisk og prædike på arabisk, så menigmand kan forstå, hvad der bliver sagt. Bibelen spredes også på arabisk. Og præsterne bliver bedre uddannede. Der holdes også særlige aktiviteter for unge, ligesom man er begyndt med kvindemøder. Jo, kirken er ved at gennemgå en renæssance.
– I Den Katolske Kirke i Mellemøsten er der en stor karismatisk gruppe. Der er ligeledes en fornyelse i gang i klostrene. Og i Den Koptiske Kirke i Egypten har man netop ansat en biskop for de unge.
Men desværre går det tilbage for de protestantiske kirker. Og det mener Dr. Riad Jarjour primært skyldes de løse kanoner, som hverver medlemmer der.
Mellemøsten er en heksekeddel på flere fronter, ingen tvivl om det. Og så er endnu ikke nævnt kristne zionister, der står i modsætning til kristne palæstinensere.
– Alle vil gerne have Jesus på deres side, siger Riad Jarjour med et skævt smil. Jøder siger, Jesus var jøde på grund af Maria. Mange palæstinensere påstår, at Jesus var palæstinenser, fordi han blev født i Palæstina. Og i de omliggende lande er der mange, der hævder, at Jesus er syrer, fordi Pontius Pilatus var statholder over Syrien. Og Syrien den gang også omfattede Libanon, Jordan og dele af Irak…
Nemt er det ikke. Men Mellemøstens Kirkeråd vil med Dr. Riad Jarjour i spidsen fortsat arbejde for enhed i mangfoldighed. Og mangfoldigheden er vigtig, pointerer han. Hver kirke skal have lov til at bevare sin egen tradition.