– Jehovas Vidner smadrede mit liv
Det siger Egon Olsen, 77, efter 48 år i Vagttårnsselskabets kontrolssystem. Men han har ikke mistet troen på Gud
– tværtimod siger han: Det er en hel fornøjelse at gå i kirke!Han er ellers en rar mand, Egon Olsen fra Kerteminde. Men ingen gloser er for stærke når han skal beskrive Jehovas Vidner, en sekt han blev døbt til da han var 13 år. Forældrene var kommet med nogle år tidligere.
– Man bliver vildledt. Man bliver ensrettet. Man bliver hjernevasket. Man bliver
Egon Olsen kan ikke finde ord. I 48 lange år var han buret inde i tvangstanker og skyldfølelser. Og da han endelig fik banet sig vej ud af bevægelsen, blev han stemplet som udstødt, “et ondt menneske”, ingen rettroende Jehovas Vidner måtte pleje omgang med ham. Ikke en gang hans egen familie.
Da han gentagne gange prøvede at få kontakt med sine gamle forældre, blev han afvist, fik brev retur, at han var velkommen, når han var kommet tilbage i folden igen.
Derfor skulle der også gå et helt år før han fik at vide, at faderen var død.
Og derfor blev han “selvfølgelig” også gjort arveløs.
Nej, Egon Olsen har ikke meget tilovers for Jehovas Vidner.
– Udadtil er de kristne, men i realiteten er det blot en organisation, de tjener.
Han kalder sekten “en pølsemaskine, hvor man bliver sønderlemmet på krop og sjæl”
I dag kommer han regelmæssigt i Pinsekirken i Odense, hvor han nyder venskabet og friheden i troen på Kristus. For den har han bevaret trods de ugunstige omstændigheder. Men han er på vagt overfor alt sektvæsen, også når det dukker op i almindelige kirker.
Hvornår fik du bange anelser i JV?
– Jeg har arbejdet som bookmaker i underholdningsindustrien i mange år, bl.a. for det danske drengekor, som jeg stadig er kontaktmand for. Men det måtte jeg ikke for Jehovas Vidner. En gang, hvor jeg i samarbejde med Otto Leisner, arrangerede en turné for et par syngende tvillinger, blev jeg kaldt for ældsterådet. De ville vide hvor meget tøj pigerne havde på
Hvornår begyndte de røde lamper så virkelig at lyse?
– Det var da jeg opdagede at de ældste kom ind i hjemmene og blandede sig i ting, der slet ikke kom dem ved. Der er stikkere i menighederne, som indberetter én til ældsterådet, hvis man træder lidt ved siden af. Og der er så utroligt meget, man kan blive udstødt for
– Ja, jeg kom en gang sammen med en pige. Men så blandede de ældste sig, og sagde til pigen, at jeg ikke var god at komme sammen med. Jeg var for kritisk, forstår du, ville ikke bare føje mig i alt. “Han opponerer”, sagde de, “han kører sit eget løb”. Så vi mødtes kun 4-5 gange, og så slog hun op.
Men du er da blevet gift siden?
– Nej, Jehovas Vidner ødelagde det hver gang, jeg begyndte at få kontakt med en sød pige. Også da jeg nåede en moden alder. De blandede sig hele tiden.
– Der er så meget, der er blevet ødelagt
Så jeg sagde “bye-bye” til Jehovas Vidner for 12 år siden.
– Nej, det der gav stødet til at jeg turde bryde med organisationen var, at jeg læste bogen “Samvittighedkrise”, af Raymond Franz. Da fandt jeg ud af, at det ikke kun var mig, der var noget galt med. Han var selv med i Vagttårnsselskabets styrende råd, men blev udstødt, fordi han spiste sammen med en udstødt.
– Ja, man kan blive udstødt for det mindste. For et par år siden lavede de en udrensning på verdensplan. Dér gik de endda tilbage mere end 30 år i arkiverne, og fandt de en synd, så blev man udstødt. Og får man først det stempel, må man ikke en gang have kontakt til sin nærmeste familie. Jeg har f.eks. ingen kontakt til min halvbror.
Man kan dog få lov til at komme i med “menigheden” igen, efter at man har siddet omkring 1½ år på bagerste række. Så vurderer de ældste, om man virkelig har angret sin “synd”, fortæller Egon Olsen.
– Selv om man frivilligt forlader organisationen, bliver man betegnet som udstødt. “Han har forladt sandheden”, siger de. Han er “et ondt menneske”. Ham “skal I ikke have noget med at gøre”. Så selv mine forældre afviste mig, da jeg prøvede at kontakte dem. Jeg fik bare et brev, at jeg kunne vende tilbage, når jeg var blevet Jehovas Vidner igen. Der gik et år inden jeg fandt ud af, at min far var død. Og så må du gerne skrive, at jeg ikke har set en rød reje af arven, selv om jeg kommer fra en borgerlig og velholden familie!
Du kalder dem hele tiden “organisationen”
– Ja, folk tror, de er gode kristne, dem der sidder i det styrende råd, men det er det ikke! Det er penge, der styrer dem, fine hoteller på deres møderejser, dyre ferier osv. Og så lærer de, at andre kristne er ofre for vranglære. Ingen andre end Vagttårnsselskabet, “Guds organisation”, har den rette lære.
Hvorfor stemmer Jehovas Vidner absolut dørklokker?
– De skal jo aflægge rapporter hele tiden, hvor mange timer de har brugt, hvor mange blade og bøger, de har solgt. De skal så afleveres til “distriktstjeneren”. Det er et timeræs uden lige.
Hvad sker der, hvis man ikke gør det?
– Så kommer der prompte en ældste på besøg og spørger: Du har ikke været ude at tjene, har du problemer? Det er et enormt psykisk pres.
– Når man sidder og snakker i selskabeligt lag er det ikke ualmindeligt at nogen siger: Jeg er bagud med min tjeneste! Jeg må ud og ha nogen timer!” Det er ikke nogen glædeligt gerning, overhovedet.
– Da jeg kom ud af det, opdagede jeg, at der var andre kristne, tog rundt på besøg i andre kirker. Jeg blev et helt nyt menneske!
Var du ikke bange for at blive bondefanget igen?
– Jo, der gik mange år, inden jeg bestemte mig for at komme i Pinsekirken. Jeg ville jo tjene Jesus og Den almægtige. Og det kan man ikke gøre alene. Man har brug for et ståsted, åndeligt samvær med andre kristne.
– Nej, det var ikke svært, men det er da anderledes. Vi har nogle glimrende prædikanter, så det er en hel fornøjelse at gå i kirke.
– Jehovas Vidner lærer, at det kun er 144.000, der kommer i himlen, kun de Jehovas Vidner, der har udmærket sig på jorden. Og det er kun dem, der må gå til nadver
– De skal selv mærke efter om de hører med i “den lille skare”.
I Jehovas Vidner finder nadvermåltidet kun sted én gang om året, på den såkaldte “Mindehøjtid”. Brødet bydes rundt, de fleste lader fadet gå forbi, kun de udvalgte må deltage.
– Det kunne jeg ikke affinde mig med, siger Egon Olsen med eftertryk. – Jeg studerede min egen bibel, ikke Jehovas Vidners oversættelse – og fandt mange ting som ikke passede.
– Hvor er det pragtfuldt at komme ud af det bondefangeri – for det kalder jeg Jehovas Vidner. Alt det jeg ikke måtte, alt det jeg skulle!
Egon Olsen må simpelthen ud og fortælle om det, han har oplevet. Derfor har han tit holdt foredrag på efterskoler og i ungdomsforeninger.
– Det er især de unge, Jehovas Vidner er ude efter, siger han.
– Jeg har fået smadret en masse år af mit liv, reflekterer Egon Olsen. – Nu vil jeg bruge resten af mit liv på at advare andre. Det skal være min fornemste opgave.
Og det er da lykkedes at komme i forskellige aviser med sin advarsel. Selv Go Morgen Danmark på TV2 har han medvirket i sammen med en anden ex-JVer, Poul Dal. Sammen med 150 andre tidligere Jehovas Vidner har de dannet organisationen Kristen Frihed, et forum, der gennem en åben telefonlinje og bladet Kristen Frihed, støtter Jehovas Vidner, der er blevet udstødt.
– Der også mange oprigtigt troende indenfor Jehovas Vidner, slutter Egon Olsen eftertænksomt. – Men de tør ikke forlade organisationen. For så mister de familien og deres nære venner.
