Og de levede lykkeligt…

Sådan slutter eventyrene. Fortsættelsen er sjælden så lyserød i virkelighedens verden. For Lotte og Kjell-Håkon Aalvik gik ægteskabet i hårknude og blev til en separation. I dag er de sammen igen, men ikke problemfrie– Bare det ikke fremstår som en “halleluja”-historie, understreger Lotte og Kjell-Håkon Aalvik, da de indvilger i at fortælle deres historie til Udfordringens læsere.
Det begyndte ellers så romantisk og “rigtigt”. Danske Lotte arbejdede som pianist for Karen Lafferty i organisationen Ungdom med Opgave i Holland. Hun mødte nordmanden Kjell-Håkon på en sommerturné i Østeuropa, hvor han spillede trommer for Sølvie Hopland. En uskyldig flirt og dybe samtaler blev siden til brevveksling og korte besøg hos hinanden. På endnu en turné sammen blev de kærester, og halvandet år efter blev de gift og bosatte sig i Oslo. Det var i august 1994.
– Vi kendte slet ikke hinanden. Havde kun besøgt hinanden få dage ad gangen, hvor vi kunne opretholde den positive facade. Desuden havde vi begge nogle romantiske forventninger til ægteskabet. Så virkeligheden ramte hårdt, husker Kjell-Håkon, der mener, at drømmen om den eneste ene og de høje idealer om ægteskab og sex, som hersker specielt i kristne kredse, er virkelighedsfjerne.
– Desuden er det stadig et tabu at tale om problemer med ægteskab og sex, i al fald som nygifte, hvor alt forventes at være lykkeligt. Det er et nederlag at spørge om hjælp, så man vælger at tro, at man kan klare problemerne selv, forklarer Kjell-Håkon og fortsætter:
– Vi fandt ud af, hvor forskellige vi var. Men vi var ikke gode til at indrømme det overfor hinanden eller tale om det. Flytningen til Danmark to år senere fik bare forskellighederne til at træde endnu tydeligere frem. Vores ægteskab var hverken sikkert eller modent nok til, at vi kunne håndtere de usikkerhedsmomenter, der opstod i sådan en stress-situation.
– Jeg er ikke god til at fortælle, hvordan jeg har det. Lotte er lige modsat. Hun kritiserede mig, så jeg kom til at føle, det var mig, der var forkert. Efterhånden blev hjemme ikke længere et sikkert sted, og jeg foretrak at være andre steder.
Lotte fortæller sin version:
– Jeg var blevet fortalt, hvor hårdt det kunne være at være gift, og at alle par er forskellige. Alligevel havde jeg svært ved at acceptere, at Kjell-Håkon viste sig ikke at passe ind i den sort-hvide boks og det romantiske billede jeg havde af, hvordan min mand skulle være. Han gjorde ikke de ting, jeg havde drømt om, og han så ikke mine behov uden at jeg selv gjorde ham opmærksom på dem.

Efter fire års ægteskab knækkede filmen. Sommeren 1998 havde Kjell-Håkon jobs som trommeslager fem uger i træk i Norge. Lotte var med en enkelt uge, men da hun netop var færdiguddannet som lærer og skulle tiltræde sin første stilling tog hun hjem til Danmark for at forberede sig.
– I løbet af de uger opdagede jeg, at jeg slet ikke savnede Lotte. Når jeg ringede hjem, skældte hun mig ud over noget med penge, hvilket blot fik mig til at tænke: “Det her gider jeg altså ikke mere.” Og så er det jo sådan, at det ene tager det andet. En dag traf jeg en gammel kæreste. Vi havde været teenagere sammen og som søskende for hinanden. Vi havde aldrig rigtig fået afsluttet vores forhold, og i og med at jeg var et sted, hvor jeg var utrolig frustreret, kom følelserne fra tidligere tilbage som en bombe.
Nu var det den helt store krise. Jeg tog hjem til Lotte og sagde: “Nu må der forandring til. Vores ægteskab kan ikke fortsætte sådan.”
Lotte afbryder: – Vi var ude og spise, da han tog emnet op. Han fortalte også om mødet med sin ex-kæreste. Jeg var helt chokeret og begyndte at græde.
– Det var som en ballon, der sprang. Jeg var slet ikke klar over, hvad jeg havde sat i gang, erkender Kjell-Håkon her tre år efter.
I et forsøg på at afmystificere sine følelser for sin ex-kæreste rejste Kjell-Håkon til Indien, hvor hun var udstationeret som missionær.
– Jeg var total forvirret, og jeg troede, at det var den eneste måde jeg kunne få følelserne til at forsvinde.
Besøget i Indien gjorde ikke Kjell-Håkon mere afklaret. Det hjalp heller ikke Lotte, der nu sad såret tilbage i lejligheden i Århus, og ikke vidste om hun blev vraget eller taget til nåde.

Både før og efter Indiens-turen forsøgte Lotte og Kjell-Håkon sig både med ægteskabsrådgivning og parterapi.