Sjursen går som KrF-formand
Stor spænding om, hvem den nye leder for Kristeligt Folkeparti bliverJann Sjursen trækker sig som landsformand for Kristeligt Folkeparti efter 12 år på posten.Sjursen (38) genopstiller til stor overraskelse ikke til formandsposten på landsmødet den 26.-27. oktober.
– Jeg ønsker fremover at koncentrere mig om det parlamentariske arbejde i Folketinget, hvor vi står over for store udfordringer, siger Sjursen, der i denne uge genvalgtes til leder af folketings-gruppen. Desuden er han formand for Folketingets arbejdstunge Udenrigsudvalg.
– Jeg har i forvejen haft svært ved at skaffe den fornødne tid til at løfte de mere organisatoriske opgaver i landsformandsjobbet. Nu vil jeg fremover kunne satse 100 pct. på de politiske opgaver i Folketinget, siger Sjursen.
Partiets erfarne parlamentariker Ole M. Nielsen besluttede i sidste uge at stoppe af helbredsmæssige grunde.
Han afløses af den org. næstformand, Mogens Nørgaard Pedersen. Han ventes derfor ikke at bejle til formandsposten. Den politiske næstformand, Johs. Jakobsen, er også et emne, men han vil næppe blive valgt – i hvert fald ikke, hvis partiets international seketær Christian Bjerre, som sidder i byrådet i Trehøje, stiller op. Så vil han formentlig få de vestjyske stemmer.
Blandt de mere tvivlsomme sorte heste kunne være tidl. partisekretær Niels Chresten Andersen eller Bjarne Nederby Jessen, som tidl. har stillet op imod daværende partiformand Kofod-Svendsen – og tabt. Sjursen vandt formandsposten fra Kofod i 1990.
Den kandidat, som menes at kunne slå alle andre, er Marianne Karlsmose, Bramminge, som er opstillet på Fyn. Hun tog kegler som EU-kandidat på grund af sin folkelige stil – og så er hun kvinde.