Kirkevækst, grill og musik
Der er mange ting at glæde sig til ved Baptist-
kirkens missionsstævne d. 13.-19. juli 2003
Hovedtalere på Baptistkirkens missionsstævne i Mariager i uge 29 bliver Steve Wild fra England og Clive Calver fra USA.Herudover vil deltagerne møde Christian Schwartz manden bag Naturlig Kirkevækst. Torsdag formiddag vil præst og familierådgiver Peder Poulsen og lærer Anne-Grethe Poulsen kendt fra Udfordringens brevkasse undervise.
– De evangeliske møder er endnu ikke helt på plads, men sikkert er det at Sven Axel Conrad, nu præst i Pinsekirken i Ålborg og tidligere missionær i Tanzania, taler tirsdag aften, oplyser stævneudvalget på hjemmesiden:
www.baptistkirken.dk
Onsdag bliver der også grillfest på pladsen ved børneteltet, hvorefter der inviteres til en musikalsk oplevelse med Ester Brohus trioen. De giver koncert i stævnehallen kl. 20.30.
Cafeen byder igen i år på musik de fleste aftner, bl.a. med Voicing ledet af Rune Funch Christensen fra Århus, Hans Jørn Østerby manden der vil trylle for børnene ved lejrbålet og herefter underholde med en guitar og sang i visestil, Karin Rødvig og band vil via jazzrytmer formidle nogle af vore kendte salmer og
der kommer mere! lover stævneudvalget.