Kirken gør bod og viser omsorg for incestramte
Den 27. februar er der Rosengudstjeneste i Sct. Pauls kirke i Århus. Gudstjenesten er arrangeret af KRIS (Kristen Rådgivning for Incestofre og Seksuelt misbrugte), og sognepræst Flemming Baatz Kristensen. Rosengudstjeneste er en bodsgudstjeneste for, at der har fundet seksuelt overgreb sted, også af kristne, og for at kirken ikke har levet op til sit ansvar. Og en omsorgsgudstjeneste, hvor Guds barmhjertighed og trofasthed vil udtrykkes gennem lovsang, prædiken, nadver, forbøn og gennem kirkens rum og symboler.