Et par tusind på Å-festival

I pinsen 2003 samles flere tusinde for 13. gang til Å-festival i Sdr. Felding. Syv rutinerede musikere fra Amaze skyder dette års Å-festival i gang. Lørdag spiller svenske BIG, Gospelkoret Lusangi varmer teltet op med en medrivende og svedende koncert og canadieren Arlen Salte – en af de mest sælgende artister i sit hjemland – sætter lovsangen i centrum.
Det nordsjællandske band The Couriers spiller rock for fuld udblæsning søndag aften.
Endelig spiller Bursting Bubble og Amanda med Band.
Lørdag aften taler ungdomskonsulent Anne Kathrine Wagtberg, og søndag prædiker folketingsmedlem Mogens Nørgaard Pedersen.
Å-festivalen byder også på Pinsegudstjeneste og Gospelmesse, og der vil være stillemesser lørdag aften, hvor man kan komme og søge åndelig ro og stilhed.
www.aa-festival.dk