Skolemission er effektiv mission

Rejsebeskrivelse fra Peter Hedelunds nylige besøg i ZambiaPeter Hedelund fra Kolding har været i Zambia som førstehåndsvidne til skolemissionens arbejde, som det blev præsenteret i sidste uge (19/2003) her i avisen. Her følger hans dagbog.

Det er fredag d. 7. marts, og jeg befinder mig i Zambia på Kaniki. Vi, Søren Jørgensen og jeg, tog via London til Lusaka, Zambias hovedstad. Jeg er taget herud for at besøge de 8 ansatte i Skolemissionen, og tilse deres arbejde. Elisabeth og Jørn Pedersen er ledere af Skolemissionen og har 6 fuldtids evangelister, som arbejder i Ndola, Kitwe og Lusaka, de tre største byer i Zambia.
Jeg forundres over, hvor populær en pose saltfisk fra Fakta er herude i Afrika efter alle gaver, hilsner og reservedele er afleveret til de rette folk.

Da vi landede i Lusaka torsdag morgen, hentede Jørn os i lufthavnen. Det var et glædeligt gensyn. Han skulle have ordnet noget papirarbejde på kontoret i Lusaka i løbet af formiddagen, så vi blev kort indlogeret i et gæstehus på en amerikansk missionsstation, hvor vi kunne få os et bad, skifte tøj og få sovet lidt. Vi kørte så fra Lusaka mod Ndola ved middagstid efter at have fået frokost på Sub-way. På vejen mod Ndola gjorde vi holdt i Kabwe for at hilse på Clara-Marie og Peter Pedersen, ledere af Apostolic Church Ministry. De var dér på et kursusophold med ledelsen fra Apostosk Kirke i Lusaka. Vi ankom til Kaniki kl. ca. 18 i går aftes og blev indlogeret i gæstehuset nær poolen – ikke dårligt! Elisabeth stod klar med en dejlig middag kl. 19. Derefter var vi henne og hilse på Mie og Lars, som er vores udsendte missionærer fra Apostolsk Kirke i Kolding. Vi har virkelig fået en varm velkomst her, så det tegner til at blive en god tid i Zambia.
Og vejret… Det er ca. 25 grader her og solen skinner. Det er skønt at sidde i shorts og t-shirt og gå med solbriller. I dag skal vi slappe af og lige finde ind i tingene her. Jeg tror også at poolen skal besøges. Søren er lige nu med Lars inde i Ndola for at gøre nogle ærinder.

Det er nu blevet lørdag aften d. 8. marts. Dagens program skulle starte kl. 9 og ende kl. 16, men jeg har været i Afrika nogle gange før, og ved af erfaring at afrikanere og tider ikke er en god sammensætning.
Så klokken blev da også 9.15, før de første lovsyngende elever mødte op i kirken i deres skoleuniformer. Flere kom til og der blev budt velkommen kl. 10.15, efter 1 times spontan lovsang uden nogen form for lydudstyr. Bedre sent end aldrig!
Et kvarter senere ankom Moses, en musiklærer fra en af skolerne. Han skulle være dagens lovsangsleder sammen med Muzi High Schools lovsangsgruppe, så de begyndte at stille lydudstyret op, mens første underviser var i gang. At være sammen med ca. 250 elever og lærere fra 5 forskellige skoler i Ndola med det ene formål at træne dem i at være efterfølgere af Jesus.
– At opleve den overgivelse, begejstring og tro som disse mennesker har er fantastisk.
– At se dem synge, danse, lave drama, modtage undervisning, spise sammen og gå glade hjem efter en udbytterig dag, er en ubeskrivelig oplevelse

Skolemissionen gør en uvurderlig forskel for elever og lærere i et land i stor nød, hvor hver fjerde zambianer har HIV/AIDS. Det er rigtig godt at være her for at fornemme pulsen i dette vigtige arbejde, og også se hvordan det forløber med det nye tiltag i Skolemissionen, AIDS-forebyggelsesprojektet.
Et projekt, som er med til at redde børn og unge fra at få denne dødelige sygdom og totalt ødelægge deres fremtid.

Det er nu blevet lørdag aften d. 15. marts. Vi har haft lærerkonference i Ndola i dag fra kl. 9.00 til 13.30. Der er lærerstrejke i Zambia i flere byer p.g.a. for dårlige lønninger, og det er endt med en større opstand i hovedstaden, Lusaka. Der må vi sandsynligvis aflyse vores program fredag og lørdag i næste uge. Strejken har også ramt halvdelen af skolerne i Ndola, og vi havde derfor kun 10 lærere med på lærerkonferencen i dag. Men 10 lærere som hver går ud og påvirker ca. 50 elever med det, de har fået med fra konferencen, er en ret behagelig tanke.

Det bedste skolemøde i denne uge, havde vi torsdag eftermiddag med 55 elever på en skole i udkanten af byen.
Først var vi på en skole i Ndola, hvor vi havde møde på lærerværelset for 12 lærere, hvor emnet var familieliv.
Men om eftermiddagen endte det med, at vi alle stod og lovpriste Gud med hænderne i vejret. Helligånden var så stærkt tilstede, at det er svært for mig at beskrive.
Flere af eleverne blev døbt med Helligånden og fik tungetalens nådegave.
En dreng kom til mig efter mødet og takkede mig for den betydning som Skolemissionen havde for ham og hans skole.

Fredag blev en „real day in Africa“. Jeg startede med to timers undervisning af de 40 elever her på Kaniki Bible College om formiddagen. Herefter lykkedes næsten ingenting af det planlagte program. To skoler havde ikke fortalt os, at deres elever var til en idrætsdag, så vi kørte forgæves to gange. Typisk Afrika. Fredag aften var vi inviteret til aftensmad hos Ruth og Tom Dufke på Jabulani Childrens Village – en børnelandsby med enker der tager sig af forældreløse børn. Der mødte jeg Nsofa – en lille dejlig zambiansk dreng med en forfærdelig livshistorie, som jeg havde mødt ved tidligere besøg hernede. Det var dejligt at møde ham igen.

Det er nu blevet onsdag d. 19. marts. Jeg har 4 dage tilbage i Zambia. Her en update fra weekenden:
Søndag kørte Jørn os til Kitwe, hvor jeg skulle tale i Apostolsk Kirke. Moral Mosunda, landslederen for Apostolsk Kirke i Zambia, er pastor i denne menighed. Mellem 1000-1200 mennesker deltog i det 3 timer lange møde. De har den vildeste lovprisning.
Jeg prædikede over budskabet: Alt formår jeg i Ham som gir´ mig kraft. Der var en enorm positiv respons på budskabet og nok ca. 100 fremme til forbøn. Folk blev frelst, helbredt og udfriet.
Jeg bad for en ung mand, hvis knæ var fuldstændig smadrede. Han blev helbredt – Gud er stor! Det var hele evangeliet i funktion, og Gud var virkelig nær.
Efter mødet tog vi ud i den afrikanske natur til det skønne naturområde Kafue River med krokodiller, antiloper, aber etc. Det gav luft med lidt andet en møder, møder, møder…
Mandag, tirsdag og onsdag har vi fulgt skolemissionsarbejdet i Kitwe, ligesom vi gjorde i Ndola i sidste uge. Mandag besøgte vi 2 skoler, hvor vi første sted havde teachers fellowship med 26 lærere.
I næste skole gav ca. 150 unge deres liv til Jesus. Så snart vi har bedt til frelse med eleverne bliver de registreret, og der starter discipelklasser op. Det virker godt.
Tirsdag besøgte vi 4 skoler, og igen var der en enorm respons på evangeliet, som man bliver bekræftet i, virkelig er Guds kraft til frelse.
I dag var en dårlig dag, da lærerne nu er gået på strejke i Kitwe, så møderne på 4 skoler blev aflyst – bare ærgeligt! Så jeg var tilbage her på Kaniki kl. 13. I aften skal Søren og jeg over til Rose og Rodwell, lederparret på bibelskolen, som har inviteret os på afrikansk mad. Gad vide om vi skal spise med fingrene?
Der har ellers været utrolig meget strømsvigt, mens vi har været her. Det har sin charme, men det bliver nu alligevel dejligt at komme tilbage til civilisationen. Vi flyver fra Lusaka på søndag, hjem til Danmark, hvor foråret sikkert er på vej. Det har været en fantastisk god oplevelse at besøge Skolemissionen i Zambia, som lever i bedste velgående! Det er virkelig effektiv mission, men vi vil gerne nå endnu længere ud, så mange flere skoler i Afrika må blive berørt af evangeliets kraft. Lad os alle være med til at bakke om dette, så Skolemissionen fortsat må vokse og bære evig frugt.