Charles Ndifon til Danmark igen-igen
Den populære helbredelsesprædikant kommer til Odense d. 24-25. januar 2003.Ved de to tidligere besøg i den fynske hovedstad skønnes det at omkring 5500 personer har deltaget i møderne.
Heraf har mange givet til kende, at de blev helbredte for et eller andet.
Charles Ndifon har de senere år haft kampagner i Ringkøbing, København, Kolding og Aalborg. I sidstnævnte deltog op mod 12.000 mennesker i kampagnen, der varede 6 dage.
– Det ser ud til, at danskerne er åbne for den afrikanske udgave af kristen spiritualitet, som den repræsenteres af Ndifon, reflekterer arrangørerne til kampagnen i Odense, Pinsekirken i Østergade.