Nyt fra
Christiansborg
Er EU en
kristen klub?
Sådan spørger en engelsk avis efter sidste uges EU-topmøde i KøbenhavnSent fredag blev det besluttet at udvide EU fra 15 til 25 lande. Men hvad med Tyrkiet? spørger den engelske avis, The Guardian.- Her var der mulighed for at demonstrere, at EU ikke er en eksklusiv kristen klub, og at EU fuldt ud havde forstået sin symbolske såvel som praktiske rolle i at fremme fælles værdier og rettigheder, skriver avisen.
Kristendemokraternes talsmand i Sverige, Holger Gustafsson, ønsker også, at der snarest bliver sat dato for en indlemmelse af Tyrkiet i EU. Han foreslår, at Tyrkiets ansøgning tages op igen allerede i 2005. Mod 2007, som er årstallet EU pt. arbejder med. EU vil i 2004 prøve Tyrkiet i den såkaldte demokratitest.
Men Hans Gert Poettering, leder af sammenslutningen af kristendemokrater og konservative, EPP, i Europa Parlamentet maner til besindelse:
– Vi mener ikke, at det er tidspunktet at haste med at give Tyrkiet en særlig dato for optagelsesforhandlinger.
Søren Harslund, medlem af Kristeligt Folkepartis internationale udvalg, maner også til besindelse:
– EU må vente og se, om de reformer, Tyrkiets nye ledelse har søsat, får praktisk betydning, før det har mening at stille Tyrkiet realitetsforhandlinger i udsigt.
– EU har ikke kulturelle eller religiøse kriterier for medlemskab. Det ville også skabe problemer, da hverken de nuværende medlemslande eller ansøgerlande er særlig homogene i kulturel eller religiøs henseende, skriver han i et læserbrev i Kristeligt Dagblad.
Resultatet efter topmødeforhandlingerne, som blev ledet af statsminister Anders Fogh, er, at Cypern, Malta, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Lituaen, Polen, Slovakiet og Slovenien blev medlemmer af EU.