Med en dansk bosætter på Samarias bjerge
Motti Isaak vil uddanne et religiøst lederskab, som opbygger Israel efter Bibelens mønster- Jøderne tager Israels bjerge i eje. Nye familier flytter ind. Vi er en heldig generation, som må være med, når Gud bygger landet. Det kaldes Messias-epoken. Nu arbejder vi på at oprette et religiøst lederskab, for Israel må bygges på Bibelen.Omkring et spisebord i Karnei Shomron på Samarias bjerge sidder en gruppe fra Danmark, Norge og Finland. De hører nybygger-talsmand Motti Isaak, som er født og opvokset i København, fortælle på dansk om nye visioner for Israel. Tanker om et jødisk lederskab, som skal lede nationen på Bibelens vej.
Motti Isaak er informationsmedarbejder i en yeshiva (bibelskole), leder for en religiøs guide-skole i Jerusalem og har et bredt kontaktnet i Israel og den jødiske verden. Han mener, der er flere i Israel, som arbejder med ideen om at fostre et religiøst lederskab indenfor Israels demokratiske tradition.
– Vi er vidne til dårlig indflydelse fra Vesten. Vi ser rabbinere, der blander sig i politisk arbejde. Samtidig opfatter jeg mange politikere som korrupte. De leder folket ad gale veje. Vort problem er, at vi fører et ikke-jødisk liv med største glæde. Sådan noget vil føre til en begravelse. Vi må indføre jødiske værdier. Bibelen er en vigtig forudsætning for at videreføre det jødiske liv. Hvis vi ikke holder os til Bibelen og forandrer vor levevis, kan staten ikke bestå, mener Motti Isaak, der flyttede fra Danmark til Israel, da han var 16 år gammel.
Elektroniske hegn
Langs vej nr. 55 til Karnei Shomron, hvor Motti Isaak bor med sin familie, er der flere israelske vagtposter. Soldater er hele tiden på vagt for at stoppe terrorister, som er på jagt efter jøder. Et nyt spørgsmål rejses fra den nordiske gruppe: Hvordan er situationen for jøderne i Israel lige nu?
– I løbet af to år er næsten 700 mennesker blevet dræbt her. Babyer og gamle bliver myrdet. Oven i dette kommer Israels økonomiske problemer, som skaber yderligere usikkerhed og svækker nationen. Mange ser ingen fremtid, og situationen er særdeles vanskelig. Vi, som er troende, kan læse i Bibelen og se, at alt skal blive godt en dag. Det ser de, som ikke tror, ikke.
– Her i bosættelserne har vi været modstandere af at sætte skillemure op, fordi vi ikke ønsker at leve i en ghetto. Men nu tror jeg, de fleste bosættelser vil skaffe sig elektroniske hegn med kameraovervågning for at beskytte livet.
Lækkerier
Mottis kone, Chaviva Isaak, er lærer og ude at arbejde. Men før hun gik, havde hun tilberedt pitabrød med kødpålæg, syltede agurker og krydrede oliven. Motti Isaak dækker bord, mens hunden Baffi håber på en godbid under bordet.
For en stund er Israels problemer og resten af verden glemt, for nu er der servering. Nordmænd, danskere og en finne synger den jødiske sang Toda la El (Tak til Gud) som bordvers. Og maden smager vældig godt.
Bagefter er det pulverkaffe med mælk på israelsk vis. Forskellige boller med chokolade indeni. Desuden en stor kurv med mandariner. Og derefter følger selskabet med på en bustur rundt i bjergene.
– I 2001 voksede bosættelserne med 6 procent, fortæller Motti.
Nu er vi næsten 250.000 i Gaza, Judæa og Samaria.
Mørket falder hurtigt på i Mellemøsten. Og for nordboere, der ikke kender vejen, er det bedst at køre hjem, mens der endnu er lidt dagslys. Det er helst i mørke, terroristerne angriber biler med israelske nummerplader.
– I skal vide, at I er de bedste venner i verden. Det betyder meget for os, at I støtter os i denne tid. Det er partnerskab. Jeg håber, den dag kommer, da vi bliver fri for at græde over vore døde, siger Motti Isaak og fortsætter, før han stiger af bussen ved Karnei Shomron:
– Vi må adlyde Bibelen og håbe, at Messias kommer så hurtigt som muligt for at forløse Israel, siger Motti Isaak og vinker farvel