Tidl. kirkeminister er ny formand for sømandskirker
A.O. Andersen formand for Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK).Tidl. kirkeminister A.O. Andersen er af bestyrelserne for Dansk Kirke i Udlandet og Dansk Sømandskirke udpeget til formand for den nye organisation Danske Sømands- og Udlandskirker i forbindelse med fusion mellem de to organisationer 1. januar 2004. A.O. Andersen vil være formand frem til repræsentantskabsmødet medio 2005, hvorefter formanden vælges af repræsentantskabet.
I perioden frem til den endelige fusion vil A.O. Andersen lede det af de to organisationer nedsatte Sammenlægningsudvalg.