John Wesley
En vækkelsens banebryder

I år fejres 300 året for John Wesleys fødsel. Han grundlagde Metodistkirken, som både Frelsens Hær og Pinsebevægelsen har sit udspring fra.Verden over fejres i øjeblikket 300 året for John Wesleys fødsel. Herhjemme blev begivenheden markeret i sommer af Metodistkirken og Nazaræerens Kirke, som er de to kirker, der gennem medlemsskab i Metodistkirkens Verdensråd bygger på den wesleyanske arv.

John Wesley (1703-91) var præst i Den Anglikanske Kirke ligesom faderen og to brødre. Desuden var han tilknyttet universitetet i Oxford i 26 år som lærer i teologi, Fellow of Lincoln College.
Sammen med sin yngre bror, salmedigteren Charles Wesley (1707-88), kom John Wesley til at stå i spidsen for en vækkelses- og reformbevægelse, som satte varige spor på flere forskellige niveauer i kirkens liv. Ligeledes satte bevægelsen sit præg på den sociale og samfundsmæssige udvikling i urbaniseringens England.
For Den Anglikanske Kirke blev Wesley den, der førte den lutherske reformations teologi til sejr i kirken. Trods Wesley’s livslange loyalitet over for Den Anglikanske Kirke tog han i 1784 initiativet til stiftelsen af Den Biskoppelige Metodistkirke i USA. Dermed var skridtet taget til en egentlig kirkedannelse med afsæt i metodismen, hvilket var det øgenavn, bevægelsen havde fået i England.
Metodistkirken spredtes i løbet af det 19. århundrede til alle de britiske kolonier. Ligeledes plantede de amerikanske metodistkirker mission i store dele af tredjeverdens lande, som nu er store selvstændige kirker.
Metodistkirkens Verdensråd samler en stor del af verdens metodistkirker og har et medlemstal på over 70 millioner. Heri indgår to små danske kirker: Metodistkirken i Danmark og Nazaræerens Kirke i Danmark.

Teologisk hører Wesley hjemme i den anglikanske kirkehistorie i tiden, hvor kirken skulle finde sine egne ben midt i Oplysningstiden. De britiske empirikere, Locke, Hume og Berkeley, havde knyttet båndene tilbage til den græske Antik og givet Aristo-teles’ tanker om erfaringens afgørende betydning for erkendelsen af verden et nyt udtryk. For den begyndende naturvidenskab blev skiftet fra en idealistisk til en erfaringsbaseret forståelse afgørende.
På det teologiske område giver Wesley en tilsvarende indrømmelse til de religiøse erfaringers betydning. Bibelen og Traditionen udgør for Wesley det fælles kristne værdigrundlag, men hertil lægger han erfaringen, som en almen menneskelig tilgang fremfor den rent spekulative.
I tråd med Oplysningstidens søgen tilbage til Europas kulturelle vugge i den uspolerede græske Antik før Middelalderen, søger Wesley inspiration i den uspolerede kristendom, før kirken bliver statsreligion. Det sætter ham i forbindelse med Ørkenfædrene og de store græske teologer, med navne som Makarios, Maximos Confessor, Gregorios af Nyssa og Irenæus.
Wesley’s søgen tilbage fører ham ligeledes til et fornyet studium af den 220 år ældre Martin Luther, hvis skrifter han begynder at oversætte og udgive i England. For Wesley anlægger Luther imidlertid et meget snævert perspektiv, som om kristendommen kan udtrykkes i en vandring på stedet i de juridiske begreber om skyld, straf og tilgivelse. Dertil kommer, at Wesley mener, at Luther ikke står på bibelsk grund, når han gør mennesket umyndigt ved at frakende mennesket dets frie vilje i forhold til Guds kærlighedserklæring i Jesus Kristus. Endelig har Wesley den forståelse, at Gud er nærværende i sit skaberværk og opsøgende over for mennesket fra skabelse til død, hvilket er Helligåndens virke.
Med kombinationen af arven fra Østens Fædre og den lutherske reformation udvikler Wesley sin teologi med markering af Gud som den opsøgende Gud; retfærdiggørelse ved troen alene; et liv i stadig udvikling af menneskets potentiale; deltagelsen i den kristne kirkes liv OG et medmenneskeligt og socialt engagement som to sande udtryk for tilbedelsen af Gud.

Selvom der er 80 år imellem Wesley og Grundtvig, så er der absolut mange paralleller. De var begge rodfæstede i kirken og fik stor indflydelse på samfundsudviklingen, hvad angår menneskesyn, folkeoplysning og forståelse af kirkens frihed.
Det er påvist, at Grundtvigs studieophold i England havde stor indflydelse på hans tænkning. Grundtvig skriver selv om besøgene hos metodister-ne i England, og han gendigter en lang række salmer af Charles Wesley og andre metodistiske forfattere.
I England har Grundtvig kunnet lytte til metodisternes forkyndelse, både af den lærde teolog og af de omvandrende lægprædikanter. Han har set metodisternes skoler i Londons fattige og overbefolkede kvarterer. Han har ikke kunnet undgå at møde deres sociale engagement i kampen mod drikkeriet og al økonomisk boycot af forbrugsvarer, der holdt gang i slaveriet. Og måske hørte han også metodis-ternes agitation mod fængselsvæsenet, som førte til en reform af de engelske fængsler.

Metodismen kom til Danmark i løbet af 1850’erne som et resultat af udvandringen til Amerika. I USA omkring Chicago udvikledes frem til Den Første Verdenskrig en dansk-norsk sproget metodistkirke bestående af 91 lokale kirker med 66 ordinerede metodistpræster. Metodistkirken i Danmark er et resultat af kontakten med denne dansk-norske metodistkirke i USA. I Danmark blev Jerusa-lemskirken i København modermenigheden, hvorfra en række nye lokale kirker blev etableret i provinsen i 1860-80. De første sygekasser, den første søndagsskole, lokale folkeskoler, afholdsbevægelsen og diakonisser til sygepleje i hjemmene er nogle af meto-disternes tiltag.
Nye kirkesamfund
I sidste halvdel af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. opstod en række nye kirker, nogle som et brud med Metodistkirken, andre som et resultat af en længere udvikling og selvstændiggørelse.
I England voksede Frelsens Hær. I USA førte den såkaldte helliggørelsesbevægelse til udskillelsen af Nazaræerens Kirke. Begge disse kirker findes i dag i Danmark.
Pinsebevægelsen har ligeledes sine rødder i Metodistkirken, primært i helliggørel-seslæren og i reformulering af Wesley’s lære om nåden til en spirituel (pneumatologisk) terminologi.
Men der er også andre rødder, bl.a. baptismen og Den Prebyterianske Kirke i USA. Pinsebevægelsen kom til Skandinavien gennem den norske metodistpræst Thomas Barrett, som i København holdt de første pinsemøder i Golgathakir-ken, som er metodistkirken på Frederiksberg.

Internationalt udgør metodismen en af de store protestantiske kirkefamilier. Der har i de seneste år været fokus på, at den amerikanske præsident George Bush er metodist og som sådan har støtte af den konservative fløj af de amerikanske kirker, det såkaldte bibelbælte. Det har ikke i samme grad haft mediernes opmærksomhed, at United Methodist Church (UMC er samme metodistkirke som i Danmark) har været en af Bush’s hårdeste kritikere, både hvad angår Iraqkrigen og den sociale polarisering af det amerikanske samfund. Medierne har ligeledes haft svært ved at få øje på, at en Hillary Clinton i USA og en Nelson Mandela i Sydafrika er meget bevidste om, hvad deres aktive medlemsskab af Metodistkirken har betydet for deres politiske profil.
Når det gælder Kirkernes Verdensråd (WCC) har Meto-distkirken mere end noget andet kirkesamfund præget udviklingen. De internationale missionskonferencer fx Eding-burgh 1910, Den Kristne Studenterbevægelse og Det Internationale KFUM blev alle initieret og ledt af metodisten John Mott. Kirkernes Verdensråd blev stiftet i Amsterdam 1948 med Philip Potter som rådets første generalsekretær, som siden blev afløst af Emilio Castro, begge metodister.
I Danmark har Metodistkirken været med i de forskellige økumeniske organer fx Det Økumeniske Fællesråd, Danske Kirkers Samråd, Bibelselskabet og Frikirkerådet.

John Wesley blev født i juni 1703. I følge én kalender er datoen den 17. På grund af kalenderskifte i England blev datoen til den 28. Markeringen af jubilæet er ikke berammet til en speciel dato, men foregår lokalt spredt over hele året.
Metodister fra hele Europa kom til Berlin 30. juli – 3. august for at deltage i fejringen. Berlin er valgt for at tilgodese metodisterne i Østeuropa.