At styrke ægteskabet
Det handler om følelser
Der er mere end nogensinde brug for at investere tid og energi i parforholdet for at få det til at fungere. Og der er brug for at tale om følelser, fordi ægteskab i dag handler meget om følelser.
Det har ægteparret Ena og Kjeld Lykke Olesen erfaret.
Ena og Kjeld har gennem årene arbejdet meget med deres eget ægteskab:
– I begyndelsen sammenlignede jeg mig hele tiden med Kjeld, siger Ena.
– Jeg var jo ikke sådan, som han var, og gik egentlig og troede, at jeg var forkert – men jeg var jo meget ung og vidste ikke bedre…
– Vi fik så anbefalet en bog, Kvinde med glæde [1979], og den var med til at give Ena syn for, at hun var ok som kvinde og ikke skulle sammenligne sig med mig. Bogen viste mig, at vi skulle være forskellige. For os blev Kvinde med glæde et vendepunkt.
– Vi blev klar over, at det betød noget at arbejde med vores ægteskab.
I 1988 begyndte Ena og Kjeld at komme i Apostolsk Kirke i Esbjerg, hvor de også blev engageret i KC Radio, bl.a. med samtale om bogen Forelsket hele livet (1987).
– For nogle år siden var der et ungt par i vores menighed, der skulle giftes, og vi spurgte dem, om de havde lyst til at få noget undervisning, og det ville de gerne. Vi fik fat i det materiale, som Ungdom med Opgave [Skal vi følges?, 1994, 2.udg. Når to bliver ét, 2003, se side 7] havde oversat til unge par, og det har vi brugt nogle gange, fortæller Kjeld.
Siden har de lavet deres eget ud fra UMOs materiale for at inddrage deres egne erfaringer, og de stiller sig til rådighed med undervisning for unge:
– Vi vil meget gerne have dem, inden de bliver gift, men det sker sjældent. Måske er de mere motiveret, når de har fået deres første barn end i forbindelse med brylluppet.
– Det vil nok også være bedst, hvis præsten selv tilbyder undervisningen, tilføjer Kjeld.
Så fik de kontakt med foreningen Ægte-skabsDialog:
– Vi var med til et arrangement med ægteparret Ellen og Hans Henrik Merrild i Kvaglund kirke hos sognepræst Jens Fischer-Nielsen.
– Vi render jo til alt, hvad der har med ægteskab at gøre. Vi syntes, det lød meget spændende med sådan en weekend.
ÆgteskabsDialog drejer sig i høj grad om at dele følelser med hinanden, og Ena og Kjeld er enige om, at det specielt for mænd er meget udfordrende – og sundt – at skulle fokusere så meget på følelser.
Det erfarede de, da de tog på weekend i foråret 2002:
– Det var en af de gode oplevelser i forløbet, og vi anbefaler det varmt til andre ægtepar – også i vores kirke.
Noget af det, de lægger vægt på ved ÆgteskabsDialog, er, at det kun er parret selv, der snakker sammen.
Hvorfor er ægteskab og ægteskabsundervisning blevet en hjertesag for jer?
– Vi kan jo se, at mange par går fra hinanden, og det sker desværre i de kristne rækker – så vi er næsten med på alt, der bliver gjort for at imødegå det.
Men de oplever også, at det er et kald, Gud har lagt på deres hjerter:
– Vi har fået givet nogle profetiske ord to gange med en del års mellemrum af kristne fra andre lande, der var på besøg, og som overhovedet ikke kendte os. De har givet os det budskab, at vi skulle være et forbillede, og at vi skulle hjælpe og rådgive ægtepar. Sidst har vi fået det fra en zambiansk præst. Tidligere var det en fra Irland. Så vi tror på, at vi skal i gang med mere. Og vi prøver på at dygtiggøre os for at være parate.
Hvordan har kaldet så virket ind på jeres parforhold?
– Vi har selv fået et mægtig godt ægteskab og nogle redskaber til det – og det føler vi er en Guds gave – og at det er noget, vi skal give videre.
– Vi føler en brand for det og en nød for det; for når Gud giver et kald, giver han også kærlighed til det.
– Og Gud kan give visdom, så vi får sagt det rigtige.
– Men vi føler også, at vi er på en udsat post åndeligt set – Djævelen vil gerne stoppe det. Han ved godt, at ægteskab og familie er en grundpille ikke bare i kirken, men i samfundet, og kan han ødelægge det, har han nået et stort mål, siger parret. Deres råd til andre par er: – Bed Gud om at beskytte dit ægteskab.
Ejendommeligt nok er det ikke så enkelt at tilbyde ægteskabsundervisning:
– Når vi anbefaler Ægte-skabsDialog, hører vi ofte nogen sige: Jamen vi har ingen problemer. Vi oplever det som den største hurdle. Vi har alle nogle småting, som vi har brug for at få justeret. Det er ikke for problemløsning, vi tager af sted, men for at få det bedre uanset, hvor godt vi har det.
Det er forebyggende undervisning, ikke terapi, siger de.
– Der mangler en holdningsændring, så man kommer til at se, at det bare er udtryk for ansvarlighed; at vi tager det op og vil prioritere det og arbejde med vores forhold.
Hvad tror I kan forklare den negative udvikling?
– I forbindelse med den voksenunderviseruddannelse, jeg tog, skrev jeg eksamensopgave om parforhold og familie, fortæller Ena.
– Jeg kom frem til, at ægteskab førhen mere var et arbejdsfællesskab. Man havde en større afhængighed af hinanden. Det var ikke så meget bundet op på det følelsesmæssige og seksualitet, som det er i dag, siger Ena.
– Hvis man ikke plejer sit forhold ordentligt, kan det meget nemt gå ud over de intime følelsesmæssige ting. Derfor er der større behov end tidligere for at arbejde med det og lære noget om, hvordan man holder det ved lige.
– I dag er det sådan, at forholdet skal opfylde nogle følelsesmæssige behov, og gør det ikke det, så prøver man noget andet. Så kommer man over i det, der kaldes seriel monogami. – Men det er ens eget ansvar, at følelserne bliver levet ud.
Hvilke redskaber har I til at arbejde med ægteskabet og imødegå den negative udvikling?
– Det handler meget om kønnenes forskellighed; det at forstå, at man følelsesmæssigt og i måden at tænke på er forskellige. Det er et grundlæggende redskab, som alle har brug for at kende.
Mænd og kvinder løser problemer forskelligt:
– Mænd tænker over dem og når på den måde frem til en afklaring, mens kvinder snakker og snakker, og gennem deres snak får de løst problemet – så jeg kan bare lade Ena snakke, for det er altså den måde, hun får løst problemet på, siger Kjeld.
– Mænd vil gerne have nogle løsninger på bordet, men det har kvinder ikke brug for – det betyder mere for dem, at vi lytter og er opmærksomme.
Bogen Kærlighedens fem sprog (1999), som de varmt anbefaler, handler om at lære den andens kærlighedssprog og at være opmærksom på, hvad man kan give i stedet for, hvad man kan få.
– Det almindelige er at tænke: Hvad kan jeg få ud af forholdet. – Det er en holdning, der er vigtig at få bearbejdet. Det er ved at give, at man får – et bibelsk princip, der også virker i ægteskabet.
– I en del år gav Ena udtryk for, at hun gerne ville have, at jeg sagde, at jeg elsker hende. Jeg kunne ikke forstå, at det skulle være nødvendigt at blive ved med det, for det gjorde jeg jo, men det har jeg lært, at det har hun brug for.
– Kærlighedens fem sprog lærte os, at når man vælger at gøre noget bestemt for den anden, så vælger man kærligheden. Det er for vores kærligheds skyld, at Kjeld vælger at sige, at han elsker mig, det er ikke for at opnå noget bestemt.
– Jeg har ikke haft speciel lyst til at give, men efterhånden har jeg fået det, fordi jeg har oplevet, at jeg får noget igen, indrømmer Kjeld.
De fremhæver som et meget vigtigt redskab bønnen:
– Når vi har snakket om et eller andet, som vi ikke har kunnet blive enige – så har vi dog kunnet blive enige om at bede til Gud, og det er en stor hjælp i situationen, for dermed kan vi lægge det fra os og over til Gud.
De har også nogle redskaber om det seksuelle, hvor de gør brug af billedsprog:
– Et af dem er, at manden er som en lampe – det er bare at trykke på kontakten, så tænder han – mens kvinden er som et godt gammeldags strygejern, hun skal have god tid til at varme op.
Et andet billede er, at manden er en kommode, hvor man trækker skuffer ud:
– Er det arbejde, så trækker han arbejdsskuffen ud, er det hjemmeliv, så trækker han hjemmelivs-skuffen ud, er det sexlivet, så trækker han sex-skuffen ud – og selv om det roder i mandens arbejde, kan han godt have et godt sexliv – mens kvinden mere er som et åbent skab: Hvis det roder et sted, så roder det over det hele…
Til sidst en tankevækker – og et bedeemne:
– Som kristne er vi nødt til at være åbne for at snakke om pornografi og al den sex-fiksering, der er i samfundet, om hvordan vi forholder os til det: Hvad gør vi som kristne ægtepar? Hvordan undgår vi, at det bliver destruktivt for os?
