Er jeg en synder?!

Når man bliver voksen, vil man gerne finde ud af, hvem man er. Og hvis man er kristen, og måske også hvis man ikke er, er det nærliggende at stille sig selv spørgsmålet: „Er jeg en synder?“. Men her er det let at blive forvirret, for det er umiddelbart ikke så nemt et spørgsmål at svare på. Holdningerne til, hvad synd overhovedet er, er nemlig mangfoldige, og der skal skarpsindighed til for at finde ud af, hvad der er ret og vrang…
På dagligdagsdansk sætter man ordet „synder“ sammen med andre navneord som f.eks. „fart“ og „fedt“. Tilsammen bliver det til ord, der giver mening for os alle, nemlig „fartsynder“ og „fedtsynder“. Vi ved alle, at disse begreber hører til de såkaldte ærkesynder. – Ikke at forveksle med dødssynder, som jo er noget man spiser, når det er varmt.
Men man skal ikke have været opmærksom på synd længe, før man opdager, at ordet rigtig ofte klinger lummert. Det har nemlig også noget at gøre med moral – og især seksualmoral. Til forskel fra når man taler om de alvorlige fart- og fedt-synder, er det her mest brugt at gnække hemmelighedsfuldt, når snakken falder på synd. F.eks. er det sjovt, når popgruppen Ibens synger deres populære hit om Solvej: „Solvej hun tror på Gud, men hun ser smaddergodt ud, så nu vil jeg begynde at få Solvej til at synde, mon Solvej vil ha’ min krop?…“.
Ifølge disse opfattelser af synd kan jeg uden at blinke sige, at jeg ikke er nogen synder. – Jeg er i hvert fald ikke en særlig stor en, for jeg er min mand tro og kører desuden med cykelhjelm (er der nogen, der har mere pudsecreme til min glorie?). Men den konklusion virker nu alligevel ikke helt rigtig… Måske er den dagligdagsdanske betydning af „synd“ blevet fordrejet og er i virkeligheden en helt anden??
Hvis man nu spørger de kloge, siger de, at synd er at være vendt væk fra det, man virkelig hører til. Man kan f.eks. være drejet væk fra Gud og ind i sig selv. Når man synder, kan man derfor godt sige, at man er fremmedgjort. „Fremmedgjort“ i denne forstand har ikke noget at gøre med kommunisme, men skal forstås i retning af, at der er noget, Gud har skabt mennesket til, men som mennesket kan nægte. Og når mennesket gør det, er det synd (for mennesket, det pus!).
Bevares, så er jeg måske alligevel en synder. For selvom jeg kører med cykelhjelm, så kan jeg da godt være lidt fordrejet oven i hovedet!