Ny lovsangsleder-skole
Lovsangsprofiler fra Pinsekirken, Apostolsk kirke og Folkekirken har taget initiativ. Bjørn Aslaksen, Norge, og Joe Horness, Willow Creek, USA er blandt
underviserneKarismatiske lovsange vinder indpas i flere og flere kirker, enten som erstatning for eller supplement til den traditionelle salmesang. Med den nye trend er rollen som lovsangsleder opstået. Og nu har den fået sin egen uddannelse.SWM Lovsangsleder Skole er et tilbud til bestående og kommende lovsangsledere, der synes 1 år på bibelskole er for meget og et enkelt lovsangsseminar for lidt.
– Vi har valgt at kalde det for en træningsskole fordi vi virkelig oplever, at der er en stor efterspørgsel for en seriøs, grundig og individuel træning af lovsangsledere, siger Peter Sørensen, der har taget initiativet sammen med Bjarne Knudsen, begge ledere af Scholl of Worship and Music (SWM) på Pinsevækkelsens Højskole i Mariager.
Peter Sørensen er tidligere lærer på Århus Musikkonservatorium, sangskriver og producer Bjarne Knudsen er sangskriver og musiker og begge er kendte for en række danske lovsangsindspilninger. Med i planlægningsgruppen er også Miriam Eisen fra Apostolsk kirke og Sara Dahlmann fra Valgmenigheden i Århus.
– Sammenspil er mere end blot et musikalsk puslespil. Som lovsangsleder har du mange fokusområder. For det første ønsker du at leve i et ægte og intenst forhold til Gud. Du har menigheden foran dig du har bandet bag dig. På sidelinien har du mødelederen, og over dig kirkens præst. Det er ikke lige nemt!
Uddannelsen består af en opstarts uge d. 5-9. november, samt 3 weekender i løbet af et lille år.
Der vil være undervisning af profiler indenfor lovsang, musik, kirkeliv og lederskab.
– På første kursus vil du blandt andet få undervisning af Joe Hornes fra Willow Creek, USA, som igennem 20 år har hovedansvaret for lovsangen i en kirke, som i dag rummer næsten 20.000 medlemmer, lover Peter Sørensen.
Af øvrige undervisere kan bla. nævnes Bjørn Aslaksen, sangskriver og fuldtids lovsangsleder i pinsekirken Vennesla Norge, Jan Due-Christensen, forstander i pinsekirken Odense, David Hansen forstander i Aalborg Menigheds Center og Per Hyldgaard, forstander i Missionsforbundet Stenum.