Ny LM-struktur på vej
De delegerede i Luthersk Missionsforening mener, at der er behov for ændringer i LMs struktur. Men man er ikke indstillet på at gennemføre den vidtgående model, som et udvalg har foreslået.
Det stod klart efter en drøftelse ved LMs delegeretmøde den 24.-25. oktober.
Debatten om en ny struktur blev skudt i gang for to år siden, og siden da har et udvalg arbejdet med sagen.
Udvalget har fremlagt to forslag til en ny struktur.
Den ene model er en justering af den nuværende struktur, mens den anden model indebærer radikale ændringer: Nedtoning af afdelings-leddet, omdannelse af delegeretmødet til et meget større landsforum og landsstyrelsen som øverste myndighed.
Umiddelbart er de delegerede altså ikke indsstillede på at gennemføre den vidtgående model. Derfor vedtog man, at udvalget skal arbejde videre sammen med afdelingsformændene. Man skal så arbejde med forslagene ud fra de synspunkter, der kom frem ved delegeretmødet.
Det skriver Tro & Mission.