Sverige:
Tre kirkesamfund blev til ét

For seks år siden fusionerede tre baptistretninger i Sverige. – Det gav os flere muskler, fortæller Lennart Hambre.
I dag er Evangeliska Frikyrkan det eneste af de svenske kirkesamfund som vokser…For 6 år siden startede en proces med sammenlægning af tre små kirkesamfund i Sverige. Efter 3 år blev Fribaptisterna, Örebromissio-nen og Helgelseförbundet til ”Nybygget”, det nuværende Evangeliska Frikyrkan.Missionsleder i det nye kirkesamfund, Lennart Ham-bre, delte erfaringer fra fusionen på Kristne Kirkers Netværks konference i Københavns Kristne Kulturcenter fredag. Efter sammenlægningen har også ”frie” menigheder fra bl.a. trosbevægelsen sluttet sig til. I dag har Evangeliska Fri-kyrkan 30.000 medlemmer.
Og størrelsen betyder, at kirkesamfundet nu øver en aktiv indflydelse i Sverige.
– Vi sidder med ved bordet hos Sveriges Bibelselskab og har været med til at skubbe Evangelisk Alliance og andre lignende bevægelser i gang, fortæller Lennart Hambre.

Sammenlægningen startede i 1993, og ”kom i mål” i 1996. Allerede i 1994 havde man udarbejdet et dokument, som skulle være grundlag for det videre forløb. Her var nogle af nøgleordene: missionsorien-teret, evangelikal, baptistisk og karismatisk. 1. januar 1997 blev det ny kirkesamfund ”Nybygget” dannet.
– Ved at fastlægge „baptistisk“ undgik vi mange opslidende teologiske diskussioner senere hen, fortæller Hambre.
Hvad betyder det i praksis?
– Vi prædiker ikke andet end troendes dåb, vi praktiserer heller ikke andet, men af respekt for situationen i Sveriges kristenhed som helhed og af respekt for den enkelte kristnes overbevisning, byder vi flere og flere velkomne, som ikke er døbt med baptistisk dåb, men som „lever i sin dåb“, dvs. barnedåben.

Men hvad gør I, som I ikke lige så godt kunne have gjort hver for sig i de tre små kirkesamfund?
– Vi har flere muskler, mere energi. Vi har slanket organisationen, så vi kan frigøre flere penge til arbejdet.
– Jeg tror ikke, nogen tanke er forbudt hos os. Har man lavet en stor forandring, bliver det sidenhen nemt at lave mange små forandringer. Vi tilpasser os hele tiden til behovene. Vi har ret mange unge ansat i vores ”organisation”, og det tiltrækker unge i menighederne.

Tre år tog processen – har det været bøvlet værd?
– Helt sikkert. Vi har været pro-aktive. Hvor andre kirkesamfund i Sverige går tilbage, er vi det eneste kirkesamfund, der vokser en smule. De problemer, vi har mødt, har de andre kirkesamfund jo også måttet tage fat på, men vi har gjort det pro-aktivt. F.eks. hvordan skal vi møde den unge generation? Vi sad ikke og ventede på, at problemerne skulle dukke op. Vi indså, at hvis vi ikke gjorde noget aktivt, tænkte kirkesamfund på en ny måde, så ville vi få problemer. Nu har vi f.eks. „født frem“ en ungdomsfestival med 4000 unge i august. Den vokser fra år til år. Vi er også meget mere fokuserede på menighedsplantning end de andre kirkesamfund.

Kristne Kirkers Netværk herhjemme vil blande sig i mediedebatten. Har I gjort nogle erfaringer?
– Da den ledende pinsepræst Sven Gunnar Hedin sammen med den katolske biskop i begyndelsen af året udgav et dokument om Jesus, satte det gang i en stor debat i bl.a. Sveriges største avis, Svenska Dagbladet. Her var Sveriges ærkebiskop K.G. Hammar den fremmeste opponent mod de to bibeltro forfattere. Det har vækket os til at indse behovet for at blande os i debatten. Vi er stadig alt for marginaliserede.
Hvem tænker mediesverige på, når man siger ”frikirke”?
– De tænker på Missionsforbundet, måske Pinsekirken, og så har de hørt om noget der hedder Evangeliska Frikyrkan.
Hvorfor først Missionsforbundet?
– På grund af tradition. Missionsforbundet har haft mange ledende politikere, en forhenværende minister har været formand osv. Det er desværre i dag et kirkesamfund med mange brydninger, hvor bibelsynet er oppe til diskussion.
– Det er situationen i Sverige: Bibelsynet skærer lige gennem samfundet.

Hvilket råd vil du give Kristne Kirkers Netværk i Danmark?
– Hav en kombination af frimodighed og ydmyghed. Når man tager initiativer af denne art, kan man blive opfattet som nørdet, aktivistisk og lign. De, der ikke er parat til at være med, kan føle, at man skøjter hen over dem.
– I Sverige havde vi fra begyndelsen samtaler med Det Svenske Baptistsamfund, men de besluttede, at de ikke ville være med. Her gjaldt det for os fortsat at have en frimodighed i det, vi foretog os samtidig med, at vi fortsatte med at bygge relationer til dem.
Er der alligevel lokale menigheder fra Baptistsamfundet, der tilslutter sig?
– Ja, der er flere menigheder, som er dobbelt tilsluttede, dvs. hører til begge steder. Faktisk er halvdelen af alle bap-tistmenigheder i Sverige sluttet til andre netværk og kirkesamfund. Så det er rent net-værkskaos! slutter Lennart Hambre.