Kristne kokke vil sprede go stemning
Karen og Niels Refsager vil mætte mere end sultne maver.
Måltidet skal skabe rammen om et godt fællesskab, mener de
Vejen til mandens hjerte går gennem maven. Det ordsprog kan Karen og Niels Refsager nikke genkendende til. 
Når de som kristne kokke laver mad til fester, lejre og stævner, så følger der altid mere med: En god stemning, der får folk til at slappe af. Nogle gode samtaler om Gud og hvermand, ofte mest om Gud. Og lovsang i stedet for røg i køkkenet…
Skulle nogen genkende den sidste bemærkning, så stammer den fra en annonce, parret har kørt i Udfordringen. De har nemlig startet et firma, Team Krogaarden. Og som firma skal man naturligvis annoncere. Navnet har de fra deres gård, Krogaarden i Slimminge ved Ringsted, lige over for Skovbo Efterskole. Krogaarden var den oprindelige kro i Slimminge, inden den indrettede sig ovre på den anden side af gaden og endte med at blive en kristen efterskole.
Karen og Niels Refsager arbejder begge på skolen, Karen som lærer og Niels som pedel. Alligevel har de overskud til at tage ud og lave mad for folk:
– På skolen startede jeg med at være i køkkenet, for jeg har altid været glad for at lave mad, fortæller Niels. – Så begyndte jeg at lave mad til skolens fester på skolen, og derefter til forskellige, der lejede sig ind, fx forældre der ville holde fødselsdage og konfirmation. De ville gerne betale, og så stod vi med et problem.
– Vi ville jo have alt frem i lyset, supplerer Karen. – Derfor startede vi firmaet.
Og nu er I kromutter og krofatter?
Karen og Niels slår en befriende latter op:
– Ja, det kan man godt sige. Men vi er ikke helt almindelige. Vi tager altid en ghetto-blaster med og spiller lovsang, mens vi laver mad.
Karen og Niels har nu specialiseret sig i at tage ud i forsamlingshuse og på skoler og lave mad.
– Vi laver først en aftale med kunden, og så handler vi selv ind efter det aftalte budget og møder op tidligt om morgenen og laver maden.
Men nu kommer 1000 kroners spørgsmålet: Hvordan får I tid?
– Ja, nogle spiller fodbold, andre spiller golf sammen – vi har det smadder skægt, når vi laver mad sammen, udbryder Karen.
– Og vi møder en masse nye mennesker og får nogle sjove oplevelser, supplerer Niels. – Fx en dame fra Århus, der ville holde en kombineret fødselsdag og konfirmation i sit kolonihavehus!
– Hun havde i øvrigt et såret forhold til kirken, men vi fik snakket godt med hende. Og fordi festen var så intim, kom gæsterne hen til os og snakkede med os om Gud og livsfilosofi.
– Folk siger, de føler en fred, når vi kommer. Det er nok, fordi Guds ånd flytter med, fortæller Karen.
Og måske er det derfor, de nemt kan få booket kalenderen op. Så de har været nødt til at sætte nogle regler op:
– Vi tager kun ud 6 gange om året og ikke i juli og december. Vi har jo vores arbejde på skolen, vi skal passe, og vores familie.
Karen og Niels har 3 børn, på hhv. 20, 16 og 14. Og det med at lave mad er en integreret del af familien:
– Vi elsker at lave mad sammen med vores børn, siger Karen. – Måltidet er jo i det hele taget en fællesskabs-ting. Det er med til at samle familien. Man bør sidde sammen og spise, have god tid til det og gøre det i en god tone. Vi får mange gode samtaler omkring bordet her i familien.
Og den atmosfære vil I gerne overføre til andre?
– Ja, vi ser jo en parallel på skolen. Mange unge er ikke vant til at sidde en halv time og spise sammen. De har svært ved at vente på, at de andre bliver færdige. Nogle kommer ud i køkkenet før måltidet og spør, om de ikke nok bare må tage noget i køleskabet.
Smitter det af på den måde, vi er sammen på i kirken? Er den for fedtfattig?
– Måske – eller så har den mistet nogle af sine krydderier, smiler Karen. – Nej, i menigheden er det vigtigt, at vi dyrker fællesskabet. Her i vores menighed (Apostolsk Kirke – red.) har vi ofte bring and share, hvor alle tager et eller andet med. Det er guld værd. Dér får vi snakket med nogle, vi ellers ikke har så meget kontakt med, dér får vi udvekslet både opskrifter og sjælesorg. I vores cellegruppe starter vi altid med at spise sammen. På den måde får vi snakket os ind på hinanden.
For Karen og Niels handler måltidet om mere end at blive mæt. Niels lægger vægt på, at det så vidt muligt skal være kvalitetsvarer, han serverer, og at maden er pyntet festligt op:
– Man siger jo, at 80 pct. af smagsoplevelsen sidder i øjnene. Det skal se godt ud – og det smitter også af på vores børn. Vi får at vide, efter at de har været på lejr, at de pynter deres smørrebrød med salatblade osv., tilføjer Karen.
– Vi vil ikke bare lave mad, der smager godt, men skabe en atmosfære, hvor det hele hænger sammen, slutter Niels.
Og det kommer det. Både i familien og i menigheden sætter måltidet turbo på fællesskabet. Og den gode stemning kan udenforstående mærke, når Karen og Niels kommer ud og laver mad. For vejen til hjertet går som bekendt gennem maven…
