Muslimsk præst tiltalt for blasfemi
En muslimsk præst, Malik Sabir, i Pakistan er tiltalt for blasfemi. Han er langt fra den første, der er tiltalt efter den kontroversielle blasfemi-lov, men denne sag er dog anderledes, da præsten er den første, der er tiltalt for blasfemi mod andre religioner end islam.
Ifølge det lokale politi skulle Sabir have udtalt sig nedsættende om Jesus og Jomfru Maria ved fredagsbønnen.
Lokale indbyggere tror, at andre muslimske præster i byen bruger anmeldelsen som et påskud til at få Sabir, der ikke har en godkendt uddannelse, fjernet.
– Blasfemi-loven benyttes ofte for at chikanere sine modstandere. Normalt er der ikke hold i de sager, der angår blasfemi, men de grunder i personlige stridigheder, udtaler Foqia Sadiq Khan, der forsker i Pakistans retssystem.
Selv om ikke en eneste officielt er blevet straffet efter blasfemi-loven, er der stadig pres på regeringen fra menneskerettighedsorganisationer for at få den ændret, fordi den ofte fører til, at folk griber til selvtægt.
– Nya Dagen/and