Præst skudt mens han bad

Baptistpræsten Sergei Besarab blev d. 12. januar skudt i sin kirke i det nordlige Tadsjikistan.Ukendte gerningsmænd med automatvåben brød ind i kirkens gård og skød Sergei gennem et vindue, mens han angiveligt var i bøn. Da hans kone kom ind umiddelbart efter, var han død.
Sergei Besarab var tidligere kriminel og havde været i fængsel fire gange. Efter sin omvendelse blev Sergei en aktiv missionær.
Sergei Besarab var præst i Isfara, en nordlig region i Tadsjikistan, som er kendt for at være hjemsted for fundamentalistiske muslimer. Nogle af de lokale indbyggere var ophidsede på Sergei, fordi han aktivt delte sin kristne tro.