Cyberkirke på vej

En cyberkirke er nu godt på vej efter at projektet har fået en halv million fra Lego-fond.I løbet at 2004 bliver det muligt at gå i kirke på internettet. Projektgruppen bag cyberkirken ønsker at nå de folk, der har svært ved at træde ind i kirkens fysiske rum.
I cyberkirken bliver det muligt både at få informationer om kirken og at kommunikere live med en præst. Kirken vil på den måde være åben hele døgnet.
Den halve million kroner fra Edith og Gotfred Kirk Kristiansens Fond har gjort det muligt for projektgruppen at indgå aftale med et It-firma, der skal sørge for den tekniske del af cyberkirken.