Store Bibel Dag samlede flere end 400 konfirmander

Hvis man skal måle en succes på antallet af fremmødte, så var »Store Bibel Dag« i går torsdag den 5. februar i Aakirkeby-Hallerne en bragende succes. Flere end 400 konfirmander fra hele øen deltog sammen med deres præster.

Flere end 400 konfirmander fra hele øen deltog sammen med deres præster. Helt unikt var det lykkedes for arrangørerne at få opbakning til dagen fra samtlige øens 21 præster. De 18 var til stede.

Som noget helt unikt var det lykkedes for arrangørerne at få opbakning til dagen fra samtlige øens 21 præster. Heraf havde de 18 mulighed for at være til stede.
Arrangementet var planlagt af sognepræsterne Birgit Friis, Aakirkeby, Peter Sode Jensen, Klemensker, og Lars Morthorst Christiansen, Hasle/Rutsker.
Fra Det Danske Bibelselskab var bibelinspirator Bodil Skjøtt mødt op for at fortælle om, hvad Bibelen er, hvordan den er blevet til, og hvordan den kan bruges i dag.
Men inden mikrofonen blev overladt til Bodil Skjøtt, bød provst Godfred Larsen fra Rønne velkommen. Han satte dagen i perspektiv ved at fortælle, at Bibelen er den mest solgte bog i verden og det, der står i den, handler om Gud og os og samspillet mellem mennesker.
– Bibelen er så fantastisk, og dét, der står i den, er større end, hvad vi selv kan komme frem til med vores forstand.

Det vigtigste

Bodil Skjøtt indledte med at gøre det klart, at det vigtigste på Store Bibel Dag var, at der var en meget stor flok konfirmander at holde dagen for.
Hun anvendte i ret stort omfang dias-show, så de unge også havde noget at følge med i med øjnene.
Det ville næsten have været naturstridigt, hvis ikke konfirmanderne havde givet Bodil Skjøtt ret i, at Bibelen kan opfattes som en kedelig, lidt støvet bog med 1.200 tætskrevne sider – og i de fleste udgaver uden billeder.
Men herfra forsøgte hun at åbne bogen for tilhørerne ved bl.a. at fortælle noget om, hvor gammel den er, det vil for størstedelen af Bibelen sige mindst 2.000 år.
Dens betydning vises umiskendeligt af, at den er oversat til flere end 2.000 sprog – og fortsat oversættes til nye sprog.
I Danmark vises betydningen af, at Bibelen over en længere årrække er den bog, der er blevet solgt flest af.

Bodil Skjøtt havde sørget for at få papyrus til alle konfirmanderne fra det ægyptiske bibelselskab. Og mange konfirmander opdagede, at Bibelen i virkeligheden er en meget spændende bog.
Handler om dig

Bodil Skjøtt sammenlignede Bibelen med et helt bibliotek.
– Bibelen er først og fremmest en fortælling om Gud, en fortælling om dig og om mig, og om, hvordan vi som mennesker lever livet sammen, slog Bodil Skjøtt fast.
Hun fortalte videre, at Bibelen har svar på det store spørgsmål i livet, bl.a. hvad det er for en verden, vi liver i ?
– Den er en fortælling i vore hjerter, i vore ører og i munden, fortsatte hun.
Hun kom ind på, hvor besværligt det var at skrive ned, dengang Bibelen blev til. Derfor er der kun skrevet det absolut nødvendigste. I begyndelsen på ler- og stentavler, senere på papyrus – et materiale, som børnene senere stiftede personligt bekendtskab med i workshops – papir og i dag på computer.
Nogle af de ældste bibel-skrifter er 3.000 år gamle – og Bodil Skjøtt nævnte, at det ældst bevarede er en lille sølvrulle, hvori den såkaldte Aronitiske velsignelse, som indledes med ordene »Herren bevare dig …..«, er skrevet. Det er de ord, som præsten siger, når han hver eneste søndag lyser velsignelsen fra alteret over menigheden. Og dengang var det meget nødvendigt at prioritere, hvad man skrev ned, det var både besværligt og dyrt. Derfor gik fortællingerne ofte fra mund til mund.

Handler om Jesus

Hun kom også ind på de mange store personligheder og deres spændende liv, f.eks. Abraham, Moses, Goliat, som omtales i Bibelen, i første omgang er god underholdning, men at forståelsen af Gud findes gennem de mennesker, der omtales.
-Først og fremmest handler hele Bibelen om Jesus, og at gøre det, som vi ikke selv har mulighed for.
– At lære Bibelen at kende, er at tro, turde, håbe og ikke mindst springe ud i livet, gjorde Bodil Skjøtt de unge klart, og viste det sikkerhedsnet og den faldskærm, som Bibelen kan være, inden de unge begyndte at gå rundt i seks forskellige workshops.
I stafet-stjerneløb var der følgende workshops:
– Skrivning på papyrus
– Pc-spil om ekspedition i Bibelen
– Fortællehjørnet, hvor Bodil Skjøtt er fortælleren
– Konkurrence
– Spillehjørnet med billedlotteri/labyrithos og endelig en
– Video om Bibelen.

Læs artiklen om Bodil Skjøtt – Tryk her


Artiklen fortsætter efter annoncen: