Kirkedage i ny udgave
Danske Kirkedage, der foregår i Roskilde den sidste weekend i juni, bliver i år anderledes end de foregående kirkedage.Tidligere har der ved kirkedagene været lagt vægt på det internationale, men denne gang vil vægten være på det nære. Det internationale aspekt har ofte medført, at kirkedagene er blevet politiske og problematiserende, men i år vil kirkedagene vise, hvad kirke og kristendom står for i dagens Danmark.
Målgruppen i år er mennesker, som er nysgerrige omkring kirke og kristendom, så derfor bliver der en kristendomsmesse med stande, boder og foredrag, der netop skal vise, hvad kirken og kristendommen kan tilbyde.