Kirkestrid i Grønland
Kompendium fra folkekirken i Grønland sætter frikirker i bås med Sai Baba og satanismeDen grønlandske kirke har blæst til angreb mod alle trosretninger, der ikke hører til Den Lutherske Kirke. Der skal værnes om den rene lutherske lære.Til denne kamp har man allieret sig med tidligere seminarielærer og sognepræst Vagn Tefre, der for Direktoratet for Kultur, Forskning og Kirke har udgivet et kompendium på 60 sider med titlen Folkekirkens møde med sekter og new-age i Grønland. Kompendiet dannede grundlag for to kurser i 2003 for præster og kateketer i Nord- og Sydgrønland.
I efteråret fandt et af ældsterådsmedlemmerne i Inuunerup Nutaap Oqaluffia (den grønlandske frikirke) i Ilulissat et kompendium på grønlandsk lagt frem i en af byens butikker. Hæftet var en forkortet udgave af Vagn Tefres kompendium og vendte sig imod Hans Berntsen, Chr. Hedegaard, New Age, Pinsemissionen, Sai Baba og Satanisme.
Den grønlandske udgave var uden afsender, og vi kunne ikke vide, hvor det kom fra. Vi mente dog nok, det var et internt arbejdspapir fra et grønlandsk præsteseminar. Men det var mere end det. Det var et uddrag af et større kompendium, udgivet med det formål at oplyse om andre trosretninger i Grønland.
Oplysning om trosretninger er en god ting, men så må det være reel oplysning. Vagn Tefres kompendium er teologisk underlødigt, materialet er fyldt med fejl og viser en stor uvidenhed om, hvad frikirker er. Hvordan kan man udtale sig så bombastisk om noget, man ikke har kendskab til?
I grove træk kan man sige, at kompendiet opdeler alle kirker, frikirker, sekter og andre trosretninger i to grupper. Den ene består af Den Lutherske Kirke, den anden af resten: frikirker, sekter, New Age, Shamanisme, astrologi, okkultisme, satanisme, emankaya-ordenen, hvor lederen gennemførte et sadomasochistisk drab på en kvinde i 2001.
Det er rystende, at en teolog kan få sig selv til at lave denne sammenblanding og ikke er i stand til at skille tingene ad. Men som han siger til Kristeligt Dagblad:
Det er meget skarpt formuleret, men det var også den opgave, jeg fik af direktoratet for kirken i Grønland.
Hvorfor vælger kirken i Grønland netop Vagn Tefre til opgaven, når man tidligere har benyttet sig af Johs. Aagaard ved et præsteseminar i Ilulissat? Ved den lejlighed besøgte han først frikirken i Nuuk, og sammen med lederen derfra var de på besøg hos Nyapostolerne og Jehovas Vidner. Efterfølgende besøgte han os privat forud for seminaret. Formålet var at undersøge nogle af trosretningerne i Grønland ved personligt besøg inden seminaret.
Johs. Aagaard sagde til mig og gentog det på præsteseminariet: Den grønlandske kirke må lære at skelne mellem, hvem der hører med til familien, og hvem der ikke gør. For mig hører frikirken med til familien, men det gør Jehovas Vidner ikke.
Samme Johs. Aagaard udtaler sig også i Kristeligt Dagblad den 22. februar stærkt kritisk om kompendiet. Han siger:
Det er fatalt og absolut forkert at kæde en omtale af frikirken sammen med Jehovas Vidner og Emankaya. Det kan overhovedet ikke forsvares at blande noget sammen, der er som ild og vand.
På samme linie er Paul Skærved, der er formand for Det mellemkirkelige Råd, som står for folkekirkens samarbejde med andre trossamfund. Han siger, at sammenblandingen er manglende respekt for de andre kirker og en sådan sammenblanding er urimelig og graver grøfterne dybere.
I Inuunerup Nutaap Oqa-luffia står vi uforstående over for denne hetz og sammenblanding.
Vi ønsker fredelig sameksistens mellem kirkerne, ja mere end det, vi ønsker samtale og samarbejde og efterlyser, at vi i Grønland får Grønlandske Kirkers Samråd med repræsentanter fra alle kristne kirker i Grønland: Den Lutherske Kir-ke, Den Katolske Kirke, Plymouthbrødrene og Inuune-rup Nutaap Oqaluffia, men vi er bange for, at det har lange udsigter efter den kampagne, Den Lutherske Kirke har sat ind.
Læs også baggrunden for kirkestriden i Grønland – Tryk her
