Fremgang hos Frelsens Hær

– Det går rigtig godt i Frelsens Hær i Rønne, fortæller en glad løjtnant Benny Mikkelsen. – Vi oplever vækst og fremgang på flere områder i korpset. Benny Mikkelsen fortæller, at der på det seneste er kommet flere nye til, og at tre rekrutter sidst i februar blev indviet til soldater i Frelsens Hær. Noget der ellers er en sjældenhed i Rønne.
– Hver lørdag er vi ude til friluftsmøde i byen – og det giver mange gode samtaler. Vi har fået godt gang i et børnearbejde hver lørdag – og tror også på, at tiden til at igangsætte et ungdomsarbejde snart er inde.
– Vi er fulde af optimisme og tror fortsat på vækst, fremgang og vækkelse over hele øen, slutter Benny Mikkelsen.

Er du allerede abonnent? Log ind her.

Denne artikel er gratis.

Opret en gratis konto og få flere af Udfordringens bedste artikler direkte i din indbakke.

Eller bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle artikler.