Fund bekræfter jødernes eksil
Iflg. Jerusalem Post og avisen Haaretz er der for nylig fundet en lang række sjældne smykker og brugsgenstande (ca. 130 genstande), hvoraf flere er af babylonsk oprindelse, i en hule ved Det døde Hav. Genstandene fra hulen, der ligger i Ein Gedi naturparkens område ved Det døde Hav, dateres til at være ca. 2500 år gamle. Det giver en god sammenhæng med den bibelske beretning om jøderne, der vendte hjem fra Babylon. Smykkerne, og især tingene af babylonsk oprindelse, vidner om en nær forbindelse fra den babyloniske verden til datidens Judæa.
Denne forbindelse kan meget vel være den tilbagevandring, som en større gruppe jøder foretog fra deres fangenskab i Babylon i år 539 f.Kr. Dertil var jøderne blevet ført, da kong Nebukadnesar bla. i 597 f.Kr. førte mange jøder med sig fra det erobrede og slagne Jerusalem til Babylon.
Kilde: www.sba-dk.dk/SBAs nyhedsmail