– Gud giver også håb til psykisk syge
Birthe Korsberg Petersen var psykisk syg
i mange år og havde udsigt til at ende på et psykiatrisk plejehjem. Men forbøn, omsorg og vejledning har betydet, at hun nu ikke har brugt medicin i et år og kan leve et liv uden den smerte i sindet, hun havde før.- Det er et mirakel, at jeg er nået hertil. Gud har været god mod mig, siger 29-årige Birthe Korsberg Petersen og misser med øjnene mod forårssolen, som fylder det gamle hus i Studsgård ved Herning.
Det skarpe lys står som en skærende kontrast til det mørke, hun i årevis har kæmpet med i sit sind. Diagnosen lød på skizofreni, og lægernes dom var, at hun nok aldrig ville blive rask og fri for medicin.
– Det er rigtigt, at min situation så helt umulig ud. Men min historie viser også, at Gud har det sidste ord, og at han også giver håb til psykisk syge. Jeg har selvfølgelig stadigvæk nogle ting at arbejde med, men i dag har jeg det godt, siger Birthe Korsberg Petersen.
Hun voksede op i en kristen familie, men var som barn udsat for misbrug. Det gav hende store problemer og ødelagde hendes selvværd.
– Jeg kom på en kristen efterskole, da jeg var 16 år. Her begyndte jeg at bede til Gud, og gennem Jesus fandt jeg en kærlighed, som intet menneske kunne give mig. Han viste mig, at jeg var værdifuld og dyrebar. Jeg var stadig mærket af mine oplevelser, men jeg fandt ind i en god kirke i Herning, som blev en ny familie for mig, fortæller Birthe Korsberg Petersen.
Hendes far døde for syv år siden, og hans dødsfald betød, at hun for alvor fik psykiske problemer. Hun led af forfølgelsesangst og var overbevist om, at hun var på vej mod helvede. En kristen rådgiver henviste hende til at søge hjælp i det professionelle behandlersystem, og derfor blev hun indlagt på sygehusets psykiatriske afdeling.
– I løbet af fem år var jeg indlagt tre gange på sygehuset og fik en utrolig masse medicin. Det havde bivirkninger som stivhed i kroppen, svien i øjnene og snurren i benene. Jeg gik rundt som en zombie og følte, at alt var mørkt og håbløst. Livet havde ingen mening, og jeg havde lyst til at begå selvmord, husker Birthe Korsberg Petersen.
Hun mistede mange af sine venner fra kirken, mens hun var syg. Men ikke Ole. Ham mødte hun, da hun var 19 år, og igennem årene holdt han kontakt med hende og kom og besøgte hende, også når hun havde det skidt. I sommer blev de to gift.
– Det, der hjælper, når man er psykisk syg, er at have en virkelig ven, som elsker dig, som du er, siger hun.
Hendes vej mod lyset gik gennem nogle kristne fra Sct. Johannes Kirke i Herning, som hun mødte, da hun arbejdede som frivillig i en genbrugsbutik. De besøgte hende og var klar til en snak, når livet blev for svært. Birthe Korsberg Petersen begyndte at komme i kirken og i en bibelstudiegruppe.
– Bibelstudiegruppen var en stor hjælp for mig, da jeg ville ud af mit medicinforbrug. Igennem den er jeg kommet i kontakt med nogle ægtepar, som beder for mig, har tid til at snakke og rådgive. De mennesker bliver brugt af Gud til at hjælpe mig igennem min sygdom. Det er meget stort for mig, at jeg ikke længere er afhængig af medicinen, og jeg har stadigvæk svært ved at forstå, hvordan jeg kom igennem.
Birthe Korsberg Petersens problemer med dårligt selvværd gjorde, at hun ikke turde tage imod den kærlighed, som Ole igennem flere år viste hende.
– Ole var sikker på, at det var mig, han skulle have, så han holdt ud i otte år, før vi omsider blev gift. Jeg led meget af selvhad, og når jeg ikke elskede mig selv, kunne jeg heller ikke elske andre. Men igennem forskellige omstændigheder lærte jeg, at jeg skulle tillade Ole at komme igennem den tjørnehæk, der var bygget op omkring mig. Det har ikke været uden problemer, men vi får hjælp af de ægtepar, vi har lært at kende igennem kirken.
– Jeg tror, at det kun er Guds kærlighed, der kan bryde den mur ned, man bygger op omkring sig som psykisk syg. Min historie viser, at der er håb, fordi Gud har omsorg og har en plan for alle sine børn, siger Birthe Korsberg Petersen.
