Jubilæum for Bonhoeffer-besøg

Til august er det 70 år siden, den kendte tyske teolog deltog i Fanø-konferencen. Det markeres med en mindekonference – på Fanø.Fanø-konferencen i 1934 var en vigtig international økumenisk konference, der bl.a. havde den tyske kirkekamp på dagsordenen.
Bonhoeffers ærinde var bl.a. at sikre international støtte til kampen mod den nazistiske påvirkning, den tyske kirke var udsat for i årene op til og under Anden Verdenskrig.
Lørdag den 28. august, præcis 70 år efter Bonhoeffers tale, forsøger Teologisk Pædagogisk Center og landets biskopper at genskabe konferencen i de oprindelige omgivelser på Hotel Fanø Badeland.