Chefredaktør: – Vi har brug for kirken idag

– Kristendommen HAR svar på det
moderne menneskes spørgsmål. Men det er ikke sikkert, vi kan li’ svaret, siger JydskeVestkystens nye chefredaktør Mette Bock, der opfordrer os til at tale åbent om det, vi tror på…- Kirken skal ikke bare krybe for tidens tendenser. Der er brug for noget stabilt i vores tid – der er brug for kirken og kristendommen, siger chefredaktør Mette Bock.Hun er inviteret til at tale i Menighedshuset i Christiansfeld for at sige noget om kirkens rolle i det moderne samfund. Og hun går lige på og hårdt:
– Er der overhovedet brug for kirken i det moderne samfund? spørger hun. Og for at slå fast, at det ikke bare er bygningen, hun taler om, tilføjer hun: – Er der brug for evangeliet i dag?
Ja, det er der, mener den 45-årige chef for Danmarks største regionalavis, Jydske Vestkysten, der i modsætning til næsten alle andre dagblade har kunnet bevare sit oplag under den spinkle dames ledelse.
For ganske vist ligner hun ikke de „tunge drenge“ på direktørgangene, men hun har Ordet i sin magt, og hun véd hvad hun selv står for.

Hun er ikke uddannet journalist, men læste først filosofi på Århus Universietet og derfor kan hun også udtale sig med en vis vægt, når hun siger: – Ja, evangeliet er relevant i det moderne samfund, for de fundamentale udfordringer til mennesket har ikke ændret sig siden Platon og Aristoteles tid.
Vi er, som Kierkegaard siger, udspændte mellem sanselighed og åndelighed. Evangeliet er et fundament, som har svar. Selv om vi ikke altid bryder os om evangeliets svar, så giver det styrke og trøst og håb. Det er en vejviser i alle de spørgsmål, man stilles overfor.

– Jeg tror, at vi i vort rodløse samfund vil se stadig flere, som finder svar på deres livs spørgsmål i evangeliet.
Men det kræver, at flere af os har mod til at sige: Jeg er kristen. Der er en vældig blufærdighed om troen – den er større end blufærdigheden om seksualiteten.
Vi må få større frimodighed til at sige, at vi tror på Faderen, Sønnen og Helligånden – og ikke kun i kirken, men også når vi mødes med venner.
Da Mette Bock blev headhuntet til at lede dagbladet, begyndte hun frimodigt at skrive lederartikler, der handlede om andet og mere end den daglige politik.
Dels var de mere „menneskelige“, dels skrev hun op til højtiderne ligeud om budskabet i evangeliets tekst.
Selv går hun ivrigt i sin sognekirke udenfor Horsens, og hun lægger ikke skjul på, at hun lytter til morgenandagt hver morgen, når hun kører til redaktionen i Esbjerg eller til en af de mange lokalredaktioner i Jylland.
Allerede som barn tog forældrene hende med i kirke og hun elsker gudstjenesten og salmerne og evangeliet.

– Jeg har været så heldig at bo i samme sogn hele mit liv, bortset fra et enkelt år. Derfor har jeg kunnet se, hvor stor betydning præstens forkyndelse har. Vi har haft fire forskellige præster og til tider har der næsten ingen været i kirke, mens der nu kommer så mange, at de står ude i våbenhuset. Nu har vi nemlig en god forkynder. Det viser hvor vigtigt det er, at præsterne prædiker om evangeliet på en måde, så det betyder noget for os i vores liv, pointerer hun.
– Jeg synes nok, at forkyndelsens opgave har samlet støv i Folkekirken. Vi skal undgå, at præsterne blot bliver ansatte embedsmænd, som har en masse opgaver, de skal udføre, så deres vigtigste opgave bliver nedprioriteret.
Når det er pinse må vi jo godt tale om Helligånden: Hvis der ikke kommer noget ånd og gnist ind i det, de forkynder, hvordan skal man så få folk til at samles i kirken? Ordet skal gøres levende i relation til menneskers dagligdag, siger hun.
Vi skal undgå, at præsterne blot bliver ansatte embedsmænd, som har en masse opgaver, de skal udføre, så deres vigtigste opgave bliver nedprioriteret.
Hun kommer også med en klar udmelding om Grossbøl-sagen som stadig rumsterer og skader Folkekirken:
– Man kan ikke have en præst, der siger, at han ikke tror på Gud. Min bestyrelse ville fyre mig, hvis jeg blot sagde, jeg ikke troede på dagbladenes fremtid. Her mangler der konsekevens i kirken.

Men selv om Mette Bock godt kan komme med kritiske bemærkninger til nogle præsters forkyndelse, er hun en varm tilhænger af Folkekirken.
– Vi har en enestående kirkeordning, hvor der er plads til både Tidehverv og Luthersk Mission. Og desuden er der jo rige muligheder for at lave valgmenigheder og frimenigheder. Kristendommen skal nok overleve uden Folkekirken, men det ville være trist, hvis Folkekirken blev nedlagt.
Kirken skal være der som et samlingspunkt – også i de affolkede sogne mener jeg, at vi skal beholde kirken. Vi kan ikke drive kirken, som om det var en koncern.
I praksis viser det sig jo også, at når man vil nedlægge lokale kirker, som f.eks. på Samsø for nylig, så vågner folk op.

Chefredaktøren peger på tre vigtige udviklinger i samfundet, som dels har skabt større interesse for troen, dels risikerer at ødelægge Folkekirken:
1) – Indvandrernes anderledes tro har fået os til at tænke over, hvad vi selv tror på, og det er positivt. Men samtidig har vi fået flere religioner, så man kan stille spørgsmål ved statens forhold til Folkekirken.
Jeg mener, vi skal holde fast ved, at religions-frihed ikke betyder religions-lighed. Kristendommen er fortsat vores fundament, fastslår hun.
2) – Samfundet er blevet mere individualistisk. Det er ikke kun kirken, der mærker det. De politiske partier kan heller ikke samle medlemmer.
Det moderne menneske er interesseret i kristendommen og synes også, det kan bruge lidt herfra. Man synes f.eks. godt om den kristne jul, men samtidig tager man lidt reinkarnation og lidt spiritualitet fra buddhismen, og hvad man nu ellers kan finde. Man plukker.
Men kristendommen er jo ikke kun noget varmt og rart. Der er også noget i evangeliet, som stritter imod den måde, vi lever på.
Det moderne menneske kan ikke lide at tale om skyld og synd. Jens Rohde udtrykte det tidstypisk ved at sige, at han ikke ville gå ud af kirken med bøjet hoved. Men den side må vi også have med.
3) – Den tredie årsag til, at Folkekirken risikerer at gå i opløsning, er, at vi nu har en kirkeminister, som det er lykkedes for at få alle biskopper og præsteforeningen imod sig.
Derfor taler man ikke længere om, HVIS stat og kirke skilles, men om NÅR det sker, mener Mette Bock og beklager det.
-Men kristendommen vil overleve, for evangeliet har svar på det, det moderne menneske søger efter.