Jøde mødte Jesus i Danmark
– Et nærvær fyldte rummet, en person stak en nøgle i mit hjerte og åbnede det. Og så hørte jeg navnet Yeshua, fortæller den jødiske arkitekt Benjamin Berger om sin omvendelse. I dag leder han en messiansk menighed i Jerusalem
Der er en forunderlig fred i huset på bjerget, hvor brødrene Ruben og Benjamin Berger bor, en halv times kørsel fra Jerusalem.
Benjamin byder indenfor, hvor et koldt glas vand venter. Han faster i dag, for Gud ved hvilken gang, for den menighed, han og broderen leder. The Congregation of the Lamb on Mount Zion ligger rigtignok på Zions bjerg, nærmere betegnet Jerusalems gamle bydel. Og Lammets menighed er det, da den mest består af jøder, der er kommet til tro på Yeshua ha Meshiah.
Ægte jødisk ser han ud, Benjamin Berger, selv om han voksede op i USA og tilbragte sit unge arbejdsliv i Danmark. Her, så langt væk fra det hellige land, man i moralsk forstand kan forestille sig, kom han til tro på Gud. Benjamin er ellers opvokset i en ortodoks jødisk familie. Han forlod dog hurtigt fædrenes tro, til fordel for et udsvævende ungdomsliv.
– Jeg søgte stadig efter sandheden, mest i kunstens verden, især i arkitekturen. Men jeg fandt ikke det jeg ledte efter og kom ind i en krise, fortæller han.
Det var sidst i 1960erne, og han arbejdede ved flere arkitektfirmaer i København.
– En dag da jeg kom hjem fra arbejde, alene i min lejlighed, begyndte jeg at tænke over mit liv. Det bekymrede mig, at jeg ingen tro havde. Man må jo tro på noget. Samtidig er det muligt at tro på en masse, men det er ikke nødvendigvis sandheden.
Pludselig fik jeg en følelse jeg ikke havde haft før, af at jeg ikke var alene i rummet. Denne følelse blev stærkere og stærkere, men fordi jeg ikke var troende på det tidspunkt, kunne jeg ikke forklare det og det skræmte mig.
Men det var på samme tid et vidunderligt nærvær, som blot blev mere og mere intenst. Og så var det, som om nogen nærmede sig, tog en nøgle, stak den ind i mit hjerte og åbnede det. Og så kom nærværet ind med en kærlighed så enorm.
Og det var ikke, fordi du bad?
– Nej, jeg bad aldrig. På dette tidspunkt i mit liv var jeg bare en almindelig verdslig jøde.
Så du filosoferede bare?
– Ja, og så skete det, jeg begyndte at græde. Jeg vidste ikke hvorfor, jeg mærkede bare at der skete noget underligt.
– Derefter hørte jeg Herrens stemme, og jeg var chokeret. For jeg troede jo ikke på Gud. Men jeg hørte en stemme, der sagde: Jeg er Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, og jeg er også din Gud. Dit liv er som en åben bog for mig. Det chokerede mig!
– En anden ting, der chokerede mig endnu mere, var, at jeg direkte fra himlen modtog navnet Yeshua på hebraisk. Jeg havde aldrig læst det nye testamente. Jeg havde ikke nogen kristne venner. Det eneste kristendom, jeg kendte til, var det lidt, jeg havde set på fjernsyn. Hvad jeg dog vidste fra det jødiske perspektiv var, at kristne var vores fjender, at de havde forfulgt os i generationer, at de troede, at Jesus var Guds søn. Det troede vi jo ikke på.
Da Benjamin hørte Jesu navn på hebraisk, skete det på en måde, der langt overskred hans intellekt, fortæller han.
– Jeg vidste i et splitsekund, at Yeshua er Messias, at han er Gud, ja, at han er Israels Gud.
Dette var samtidig en kollektiv oplevelse, for da forstod han hvordan det ville være, når alle jøder ifølge Bibelen på én enkelt dag skal forstå hvem Jesus er og tilbede ham.
Benjamin søgte sandheden, og nu havde Sandheden fundet ham, så at sige:
– Gud viste mig fra starten, at når sandheden kommer til verden vil den lide, blive fornægtet og hængt op på et kors. Verden er fjendtligt indstillet overfor sandheden.
– Nu var jeg blevet troende, men jeg forstod over hovedet ikke hvad det betød. Og da jeg fortalte om min oplevelse til mine venner i Danmark, rystede de bare på hovedet af mig. Det troede jeg havde mistet forstanden. Men jeg var bare forvandlet. Så vidt jeg husker fra den tid, var der ikke meget levende kristendom i Danmark. Jeg havde i hvert fald ingen kontakt med kristne i begyndelsen.
Så jeg besluttede at holde det for mig selv.
– Men efter et stykke tid fik jeg lyst til at gå i kirke, og besøgte en folkekirke på Frederiksberg. Der sad 8 gamle mennesker i kirken, et kor på balkonen sang salmer og præsten prædikede kort og præcist. Jeg studere salmeteksterne og fik meget ud af dem. Og nadveren fik stor betydning for mig.
– Jeg begyndte nu at læse Det nye Testamente. Jeg havde aldrig i mit liv læst det, endsige rørt ved det. Det var en mærkelig oplevelse. Det var ikke som at læse en ny bog, men møde en person, Jesus. Og det var som om jeg kendte ham i forvejen. Mange af diskussionerne mellem Jesus og farisæerne var nemlig de samme, jeg var vokset op med. De ortodokse jøder har samme indvendinger som farisæerne. Det kunne jeg forholde mig til, for jeg var vokset op som talmudisk ortodoks jøde. Talmud er den kommentar de ortodokse jøder bruger til at fortolke Bibelen med.
Sådan kom Benjamin til tro på Gud, men var efter eget udsagn ikke rigtig frelst. Ikke før 1969 da han besøgte Israel.
– En dag da jeg spadserede rundt om Jerusalems gamle mure, havde jeg endnu en åndelig oplevelse. Jeg havde et indre syn af Jesus på korset og forstod hvorfor han måtte dø. Her blev jeg virkelig konfronteret med min egen synd. Det var her jeg blev født på ny.
Tilbage i Danmark følte han Gud udfordrede ham: Hvad vil du med dit liv?
– Jeg svarede, at jeg jo egentlig ikke havde noget valg, andet end at følge ham. Jeg vidste ikke, hvor dette ville føre hen, jeg var alene og kendte ikke andre messianske jøder. Men Gud viste mig, at vi levede i en tid, hvor Han arbejdede med det jødiske folk og at mange jøder ville komme til tro på Yeshua.
Jeg begyndte nu at læse Bibelen fra begyndelsen og opdagede de messianske profetier og eksempler der pegede på Jesus i Det gamle Testamente.
I 1970 rejste han tilbage til USA for at fortælle familien om sin nyfundne tro.
– Jeg opfattede det ikke som at jeg havde skiftet religion, den tanke opstod aldrig i mit sind. For mig betød det at jeg endelig havde opdaget Israels Gud og kende ham. Jeg havde ikke i sinde at konvertere til kristendommen.
Men det kunne han ikke forklare sin familie og der opstod en stor krise. Men hans ældre bror, Ruben, tog imod Yeshua.
– Samme år kaldte Gud ham til at immigrere til Israel, og nogle uger senere, kaldte Gud mig til at følge ham, fortæller Benjamin.
Hvad mener du med kald?
– Det var ikke en hørlig stemme, men en indre vished. Jeg vidste bare, at det var det, jeg skulle. En aften følte jeg bare, at min tid i Europa var forbi. Næste morgen tidlig kom et telegram til mig fra min bror. Han var gået på en gade i Jerusalem, da han pludselig fik den indskydelse at sende et telegram til mig og bede mig komme til Israel. Så i begyndelsen af 1971 immigrerede jeg til Israel.
Ruben og Benjamin bosatte sig mellem arabere i Betania, faktisk lige overfor Lazarus grav! Det var meget specielle år med meget bibelstudium og megen bøn, fortæller Benjamin. Og dengang var der fred mellem arabere og jøder, selv om det var kort efter seksdageskrigen:
– Araberne var taknemmelige, fordi de fik rindende vand og elektricitet, medicin og lægehjælp og arbejede i israelernes mange byggeprojekter.
Efter ca. 6 år flyttede brødrene til Galilæa, til byen Bushbina, som betyder hovedhjørnesten.
– Vi blev der i 5 år og oplevede en mini-vækkelse. Folk kom til tro på overnaturlig vis gennem drømme og åbenbaringer. Og uden at vi planlagde det blev vi et menighedsfællesskab. Vi mødtes i hjemmene, bad og spiste sammen, og havde også fælles økonomi. Det var en af de første messianske menigheder i Israel.
– Men folk i byen begyndte at blive nervøse. De så folk strømme til vores samlinger, folk de aldrig havde troet ville blive troende. Og de troede at vi var missionærer og fik penge fra andre lande for at missionere i Israel. Så de kontaktede nogle af de ortodokse fra andre steder og vi begyndte at få forfølgelse. Først hængte de plakater op i byen og advarede folk mod at besøge vores hus. En aften fik vi en profeti at vi ikke skulle lægge os til at sove den nat, fordi der ville komme nogen og angribe os, og det var faktisk det der skete. Midt om natten kom 40 religiøse og brød ind, smadrede møblerne og sprayede væggene med sort maling.
Det var i 1977. Alle større aviser skrev om det, journalister kom til byen, det kom i radioen og til sidst blev brødrene Berger inviteret i nationalt tv for at blive interviewet i et direkte program.
– De havde i forvejen sagt, at de ikke ville være fjendtlige mod os, men da vi ankom opdagede vi hurtigt den fjendtlige stemning. De ville præsentere os som en sekt. Så vi besluttede at snakke så lidt om os selv som muligt, men hele tiden fokusere på Jesus, og det lykkedes for os. Vi fik dermed en anledning til at dele evangeliet gennem tv. Derefter oplevede vi endnu mere forfølgelse i vores by. Når vi gik i byen, kunne folk finde på at smide sten efter os. Men så fortonede det sig.
Efter 5 år flyttede brødrene til Tiberias ved Genesarets sø, hvor de var med til at starte en stor messiansk menighed. Ligesom de første disciple, ernærede de sig som fiskere. Efter ca. 2 år flyttede de videre til Jerusalem, hvor de nu bor i huset på bjerget, med arkitektur og stemning som et kloster.
Det er nu 19 år siden, vi begyndte at samles i vores hjem her, fortæller Ruben. – Dette fællesskab varede i 3 år, hvorefter vi blev inviterede til Christ Church i Østjerusalem (omtalt i Udfordringen nr. 14/2004).
Præsten havde studeret kirkens historie og fundet ud af at kirken blev startet som en jødisk forsamling. Han havde selv en lille gruppe på ca. 8 personer.
– Da jeg besøgte kirken første gang for at sondere terrænet, bad han mig om at overtage hele gruppen og begynde en menighed i kirken. Han vidste åbenbart hvem jeg var, men jeg kendte ikke ham!
I dag er der en hebraisk menighed, bestående af både jøder og hedninger i den gamle anglikanske kirke. Og Benjamin Berger sammen med broderen Ruben en respekteret åndelig leder i Israel. Desuden rejser Benjamin ofte ud af landet for at undervise om Israels åndelige betydning i dag og holde forsoningskonferencer, især i Tyskland.
– Her har jeg oplevet mange rørende scener, hvor bødler og ofre fra nazitiden er faldet hinanden om halsen, fortæller Benjamin.
Hans møde med Jesus i det lille land Danmark har bestemt fået store ringvirkninger.
