Norsk tilbud til missionærer
– Hvis danskerne har for mange missionærer, skal de bare kontakte os, så skal vi nok få udsendt dem, siger lederen af ydremissionsarbejdet i Norsk Luthersk Misjonssamband, NLM, Osvald Hindenes. Kommentaren kommer, efter at Luthersk Mission i Danmark har meddelt, at de i øjeblikket har flere, der ønsker at være missionærer, end økonomien rækker til at sende ud.
Osvald Hindenes siger, at selv om NLMs økonomi heller ikke er stærk, så tror han, at hvis Gud giver et kald, så vil han også skaffe pengene.