Ole Hartling taler på Diakonhøjskolen

Formanden for Etisk Råd, dr. med. Ole Hartling, er hovedtaler ved årets største kirkelige grundlovsmøde, der finder sted på Diakonhøjskolen i Århus.Hvad skal vi med internationale regler og konventioner, spørger Ole Hartling, når han går på talerstolen i Århus.
Siden terrorangrebet på New York den 11. september 2001 er det ikke længere en selvfølge, at de internationale regler overholdes. Seneste e eksempel er overgrebene på krigsfanger i irakiske fængsler.
Har det betydning for det danske folkestyre?
Grundlovsmødet på Diakonhøjskolen har normalt flere hundrede gæster, og i år har højskolen for første gang valgt at flytte mødet udendørs til et telt i højskolens park.
Foruden taler byder arrangementet på fællessang. Kaffe og kage kan købes i løbet af eftermiddagen.
Overskuddet fra salget går til Diakonhøjskolens missionsprojekt.