Pinsemiraklet på E45
Der var ingen tunger af ild. Til gengæld var der både gnistrende øjne og blinkende lygter, da et vaskeægte sprogunder fandt sted i overhalingsbanen på motorvej E45 nord for Vejle.
Det er onsdag og fyraften. Jeg ligger i slipstrømmen på en dyr tysker og en hollandsk Mercedes på vej nordpå ad E45.
Vejlefjordbroen passeres uden problemer, og en rygende ukrainsk lastbil trækker venligt ind til siden ved Vejle Nord. Kort efter kryber en hvid Fiat af ældre herkomst ud foran mine to udenlandske vindbrydere i overhalingsbanen.
Hollænderen og tyskeren bremser og blinker arrigt med forlygterne. De er uforskammet tæt på den lille hvide.
Fiat-føreren er en aldrende kvindelige medborger, én af dem med filthat og sædet skubbet frem, så hun sidder millimeter fra forruden. Håndtasken er henvist til passagersædet.
Speedometeret viser 71 km/t. Hendes hænder dirrer som det løse udstødningsrør. Fiaten er ved at miste pusten.
Efter en kilometer har hun kæmpet sig forbi lastbilen, trækker ind til siden, og giver plads for hollænderen og tyskeren. Og sprogmiraklet!
Alle andre lyde forstummer, og jeg lægger først ikke mærke til, at hun har glemt at slukke blinklyset, og Fiaten er begyndt at ryge voldsomt.
Hollandsk og tysk lærte vi ikke meget af hjemme i den stråtækte. Alligevel forstår jeg hvert et ord af den ordløse dialog, der finder sted mellem tre personer midt på motorvejen.
Hollænderen kører op på siden af Fiaten. Sagtner farten, slipper rattet med højre hånd og skuler til den stakkels dame, mens højre langefinger rejser sig fra den knyttede næve.
Kvinden ser forfærdet ud. Jeg tror, budskabet fes ind.
Situationen gentager sig, da tyskeren passerer. Igen stiger langemanden til vejrs. Hun lader som om, hun ikke har set fingeren og fumler så meget med håndtasken, at hun styrer ud i nødsporet. Jo, den er feset ind.
Også Gud kan det der med håndtegn. Ikke med langefingeren, den er langt under hans niveau. Han bruger hele hånden og vinker hvert eneste menneske på jorden hen til sig. Kom til mig med din glæde og vrede, din synd og din skam, dine sejre og nederlag.
Det kald rækker han ud til os alle. Både dem, der let kommer over bakkerne og møvrer fordi de andre på livets motorvej.
Og dem der møjsommeligt slider sig afsted med 71 km/t.
