Vis mig dit køleskab

Bakteriejagt er en ny dille på dansk tv. Journalister og laboranter braser ind hos danskere, tager prøver af hønsesalaten og den ugegamle pizza i køleskabet, måler bakteriefloraen på komfuret, i køkkenskabene, ja sågar på den sure karklud, der skulle have været vasket for længst. Alt imens husets beboer langsomt men sikkert hænges ud som et vaskeægte svin for åben skærm.
Senere får vi at se, hvordan ganske få bakterier kan transformere til ulækre, lodne plamager, når de får de rigtige vækstbetingelser. Føj! Og endelig får den stakkels beboer et lynkursus i, hvordan han eller hun fremover undgår de uønskede vækster i sin mad.

Når jeg sådan tager på vej, er det måske, fordi køleskabshygiejnen ikke altid er den bedste hos os. Jeg kender ingen eksempler på, at nogen er blevet alvorligt syge af at spise hos os. Men det sker da, at rugbrødet får grønne mæslinger, og rullepølsen begynder at svede og krumme på midten, inden vi får den ekspederet hen i affaldsposen. Man skal jo heller ikke være hysterisk.
Jeg tvivler på, at mit køleskab kunne klare testen. I stedet trøster jeg mig med, at hvad man ikke ser, har man ikke ondt af. Indtil maven begynder at rumle faretruende i hvert fald.
Noget ganske andet er, om mit liv kunne klare en grundig test. En jagt efter den slags skimmelsvampe, som Bibelen kalder synd, og som kan gøre mit åndelige liv til en tikkende bombe. Jeg er bange for, at svaret bliver nej.

Og det nytter intet at skure og skrubbe. Uanset hvad jeg gør, kan jeg ikke selv komme svineriet til livs. Heldigvis står Jesus allerede uden for min dør og banker. Ikke med et kamerahold og kække, hoverende bemærkninger. Men med kærlighed og ønsket om at hjælpe mig af med det skidt, der skaber afstand mellem ham og mig. Lukker jeg ham ind, efterlader han mig fuldstændig ren.
Ligesom med køleskabet varer renheden ikke ved. Efter en tid er duften af rengøringsmidler forsvundet og erstattet af noget mindre rart. Også i mit liv. Heldigvis siger Jesus ikke: ”Nu har jeg gjort rent, så må du selv holde rent fremover.” Han svinger gerne kost og gulvklud over mit liv, så ofte jeg beder ham om det.