Tjek dit kølvand
Min datter er begyndt at trække et spor af ødelæggelse efter sig. Kan vi ikke finde ungen, er det bare at følge det kølvand af vasketøj, tilbudsaviser, sko, affald fra papirkurven og jord fra potteplanterne, der efterhånden gør huset til en ufremkommelig rodebutik.
Fra stuen gennem køkkenet, kontoret, baggangen og soveværelset slanger rodet sig i en bred strøm gennem huset, overalt hvor hun hærger sig frem. Nogle teenageforældre kan sikkert nikke genkendende til beskrivelsen, men til min datters forsvar skal det siges, at hun kun er ni måneder gammel og næppe gør det af ond vilje.
Faktisk er det uskyldigheden selv, der sidder for enden af rodet og gnaver i mors yndlings-cd, mens hun banker klinkerne løs på badeværelset med fars mobiltelefon. For når man lige har lært at kravle, skal verden naturligvis udforskes, selv om det stiller krav til husets indretning og forældrenes tålmodighed.
For en måned siden var det hele bare lettere. Når man plantede tøsen på stuegulvet, blev hun siddende, til hun blev samlet op igen. Nu skal man pludselig tænke over, hvilke farlige fristelser der befinder sig i børnehøjde, om hun kan tage skade af at lege med stereoanlægget, og om det kan tage skade af at lege med hende.
Det er ikke kun småbørn og teenagere, der trækker et kølvand efter sig. Det gør vi alle – eller det burde vi i hvert fald, for er der ikke noget kølvand, er det nok, fordi vi ligger stille.
Mange af os er tilbøjelige til ikke at skænke kølvandet en tanke. Verden ligger jo foran os, og vi stormer den i møde med speederen i bund.
Alligevel burde vi nok tage os tid til at skue i bakspejlet engang imellem. Om vi mere eller mindre bevidst trækker et spor af ødelæggelse efter os. Eller det er glæde, vi lader bag os, hvor vi kommer frem.
Det er vel det, Bibelen hentyder til, når den siger, at et træ skal kendes på dets frugt!