Et regeringsgrundlag uden sjæl – hvem taler om den åndelige oprustning?

Da den nye regering forleden præsenterede sit regeringsgrundlag, sad jeg tilbage med en mærkelig følelse. Det hele handlede om penge. Skattelettelser. Gratis ydelser. Økonomiske pakker. Gaver til børnefamilier, pensionister, virksomheder og boligejere. Det lød næsten som tilbudsaviser fra supermarkedet: “Mere for pengene.” “Få lidt ekstra.” “Et godt tilbud til danskerne.”

Vælgerne bliver mere og mere betragtet som kunder, der skal lokkes med gode tilbud. Og selvfølgelig betyder økonomi noget. Men jeg savnede en besindelse på mennesket som andet og mere end forbruger, skatteyder og arbejdskraft. Der manglede ord om åndelige værdier. For vi lever jo ikke kun i en økonomisk krise eller en sikkerhedskrise. Vi lever også i en åndelig krise.

Flere unge kæmper med angst og depression. Ensomheden vokser. Mange mennesker mangler retning og mening i livet. Fødselstallene falder. Familier og fællesskaber er under pres.
Det er problemer, som ikke kan løses med flere milliarder. Alligevel fylder den åndelige dimension næsten ingenting i dansk politik længere.
Der tales om militær oprustning og økonomisk vækst. Mens Mette Frederiksens tale om åndelig oprustning er druknet i regnen af økonomiske gaver.

Når man læser regeringsgrundlaget, finder man naturligvis spor af kristne værdier. Der tales om fællesskab, omsorg og ansvar for de svage. Men værdierne står alene, løsrevet fra den tro og det menneskesyn, som i sin tid skabte dem. Det er måske det mest alvorlige ved udviklingen i Danmark i dag. Vi vil gerne beholde kristendommens frugter — næstekærligheden, menneskeværdet og omsorgen — men vi har kappet rødderne over.

Det kristne menneskesyn lærte os, at ethvert menneske har værdi, ikke fordi det præsterer, tjener penge eller er nyttigt, men fordi det er skabt i Guds billede. Det er ikke en selvfølge. Hvis mennesket kun ses som økonomisk ressource, bliver politik til administration af velstand. Så handler alt om vækst, arbejdsudbud og forbrug. Men et samfund kan ikke bygge på materiel rigdom alene. Jesus sagde: “Mennesket lever ikke af brød alene.” De ord virker mere aktuelle end nogensinde.

For hvad hjælper det et folk at blive rigere, hvis det samtidig mister sin sjæl? Når regeringen taler om at gøre Danmark stærkere, savner jeg et svar på det vigtigste spørgsmål: Hvad er det egentlig, vi vil være stærke for at beskytte? Penge kan ikke skabe mening. Staten kan ikke give mennesker håb. Og skattelettelser kan ikke fylde den tomhed, som mange mennesker mærker i deres liv. Hvis regeringen ikke vil tale mere om åndelig oprustning, så er det måske på tide, at vi som befolkning begynder at insistere på den samtale.

Og her burde kirkerne naturligvis se det som en af deres vigtigste opgaver. For et land holdes ikke kun sammen af økonomi og institutioner. Det holdes sammen af gudstro, moral og kærlighed til næsten. Hvis vi mister det fundament, hjælper det ikke meget, at vi samtidig bliver rigere.