En forundret patolog
I forbindelse med min kones halvrunde fødselsdag d. 19. maj vandrede mine tanker igen tilbage til en januar aften for 25 år siden. Vi tog afsked med venner, som havde været til min fødselsdag, da løgneren hviskede i mine ører: ”nyd det, du kommer aldrig til at opleve dette igen”.
Få dage forinden havde min kone fået diagnosticeret svære celleforandringer i prøver fra underlivet, disse var taget pga. blødninger. Det faldt i min lod at kontakte en gynækolog, som straks gav os tid til videre undersøgelser. Dagen efter sad jeg i gynækologens venteværelse og bad om et under, men blev afbrudt af en sygeplejerske, fordi gynækologen ville vise mig, hvad hun havde fundet. Hun viste mig en stor knude i underlivet, som hun ville skære en biopsi fra til videre undersøgelse – for at stadfæste kræfttypen.
Sådan gik det dog ikke, idet gynækologen, da hun tog om tumoren med en tang, til alles overraskelse kunne dreje denne rundt – gang på gang. Til sidst sad hun med en tumor på størrelse med et gåseæg i hånden. Mens patologerne undersøgte fundet, kaldte vi nogle ældste fra menigheden hjem til os for at salve og bede for min kone. Tre dage efter konsultationen hos gynækologen ringede en ældre, erfaren, men forundret patolog.
”Jeg har igen og igen undersøgt prøverne i vores mikroskop,” forklarede han, ”det oprindelige celleskrab med svære forandringer og et stort antal snit fra selve tumoren. Men jeg finder ikke det mindste tegn på forandringerne, som tydeligt ses i det oprindelige skrab fra tumoren, i selve tumoren.” De næste år blev Anna undersøgt gang på gang på gang, uden det mindste tegn på cancer blev fundet.
Og hver gang betonede patologen, at ingen naturlig forklaring fandtes på, hvad der tidligere var sket. Men vi, vores bønnevenner og kristne i stort tal, jublede og takkede vores Himmelske far og frelser for hans vidunderlig helbredelse. Siden den dag har vi fået syv børnebørn. Tre piger på henholdsvis 11, 11 og 8 år, og fire drenge på 20, 17, 5 og 5 år. Ofte, når jeg ser Anna og børnebørnene sammen, bliver jeg mindet om tyvens onde hensigter, at han bl.a. ville forhindre hende og vores syv kærlige vidundere i at møde hinanden her i livet.
Jesus beskriver vores modstander på denne måde: ”Tyven kommer bare for at stjæle og myrde og ødelægge. Jeg er kommet for, at I skal have liv og have overflod.” (Joh. 10,10) Jeg har svært ved at finde ord, som fuldt ud kan beskrive, hvor højt vores himmelske far elsker dig og mig. Han kender os og vores daglige behov ned i mindste detalje, og han længes efter at få lov til at hjælp os. Ræk ham din hånd og oplev hans personlige kærlighed til dig. En kærlighed, som overgår al forstand, og som rækker ind i alle livets forhold.
